23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny flot Kel-Berg 4 akslet fisketrailer udleveret til Hanstholm Containertransport A/S

Det var en stor fornøjelse at udlevere denne Kel-Berg 4 akslet fiske tiptrailer 61,5 m3 fra Lastas i Hedensted.

Hanstholm Containertransport A/S er et familieejet firma, med rødder helt tilbage til 1931. Den gang startede firmaet med en enkelt lastbil, men i dag er vognmandsforretningen vokset sig stor. I dag ejes virksomheden af Jens Hyldgaard Petersen, også kendt som Container Jens, som i 1984 overtog virksomheden. Allerede nu, er næste generation på vej ind i firmaet: Både på kontoret og på landevejen. Så selvom virksomheden er i rivende udvikling, er det dog stadig de gamle værdier der gælder endnu: Nærhed, engagement og personlig betjening.

Udgangspunktet for specialtraileren er Kel-Bergs kendte 4 akslede tiptrailer med kasse i aluminium. Den har en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et boggietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Tiptraileren står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Der er monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder og en alu dørkplade på hver side af tipcylinderen.

Tipkassen er fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler, 2,5 mm indvendigt og 2,0 mm udvendigt. Bunden er forstærket og fremstillet af 5 mm aluminiumsplade. Det giver en volumen på 61,5 m3, delt i 2 rum med skillevæg. Derved undgår man, at lasten forskyder sig under acceleration og opbremsning. Bagklappen åbnes med et pneumatisk åbne- og lukkesystem. Midt på bagklappen er der monteret en 10” sildestuds.

Den nye fisketrailer er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas A/S

Vi takker for handlen og ønsker
Hanstholm Container Transport A/S
held og lykke med den nye fisketrailer i fremtiden.

Lastas Trucks Danmark A/S
Energivej 35
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27277446
P nummer: 1010515439

Kontaktperson

SB
Sisse Bruhn
Mediegrafiker
+45 22281530 sisse.bruhn@lastas.dk

Send til en kollega

0.047