23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Piger vil have olie under neglene

God dynamik i klasselokalet med flere piger på godschaufføruddannelsen.

På EUC Lillebælt giver det en god dynamik i klasselokalet, når pigerne kommer og udfordrer mandehørmen, fremgår det i en ny ti minutter lang film, der passende nok hedder "Olie under neglene". Kortfilmen giver et fint og realistisk indblik i hvordan det er at være i gang med en transportuddannelse i dag, når man er af hunkøn.

Pigerne kan sagtens følge med

På EUC Lillebælt håber de på at se flere piger, der går efter en chaufføruddannelse - eller en uddannelse indenfor transport i det hele taget, i fremtiden. Lige nu udgør pigerne stadig højest 2 ud af tyve elever i klasselokalet på godschaufføruddannelsen, og selvom det er nok til at give en helt anden dynamik i undervisningen, og de to køn kan lære en masse af hinanden, må der meget gerne komme flere til:

 - Pigerne skal ikke lade sig afskrække af det fysiske arbejde, der ligger i faget, for de kan sagtens følge med. De må være forberedte på, at de ind i mellem skal kæmpe lidt mere for at få anerkendelse, end drengene skal - det har jo traditionelt været mændendes domæne, de her førerhuse - og det vil nok tage noget tid, før vi er i mål med at være ligestillede, som fx i Sverige, hvor hver 10. chauffør er kvinde, siger Lars Frederiksen, faglærer på EUC Lillebælt.

EUC Lillebælt
Teknikervej 2
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK68501113
P nummer: 1003401638

Send til en kollega

0.047