23948sdkhjf

Alt for mange alvorlige vejgods-ulykker

Hvert år kommer cirka 750 personer til skade i forbindelse med transport af gods med lastbiler.
Lastbilchauffører og andre, der arbejder med transport af vejgods er mere end dobbelt så udsatte for alvorlige arbejdsulykker end gennemsnittet for det øvrige arbejdsmarked.

Hvert år registreres cirka 750 tilskadekomne i forbindelse med transport af gods med lastbiler. 3-4 ender med dødelig udgang og cirka en tredjedel er så alvorlige, at den tilskadekomne er væk fra jobbet mindst tre uger.

Farligst ved af- og pålæsning
Arbejdstilsynet har gennemgået over 300 alvorlige arbejdsulykker, som ikke er trafikulykker, inden for vejgodstransport. Gennemgangen viser, at dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker især sker på og omkring lastbilen under af- og pålæsning. Derfor retter den kommende aktion sig særligt mod sikkerheden i forbindelse med af- og pålæsning.

- Der sker alt for mange ulykker i forbindelse med transport af vejgods. For vi ser desværre alt for ofte, at den basale sikkerhed i forbindelse med af- og pålæsning ikke er i orden, når ulykken sker. Derfor ønsker vi med aktionen at sætte fokus på, at reglerne skal overholdes, og at det ofte er små tiltag, der kan gøre den store forskel. På den måde skal vores aktion også bidrage til, at antallet af ulykker i branchen falder, siger Lene Teilberg, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Aktionen afvikles over to dage i løbet af marts og gennemføres som uanmeldte tilsynsbesøg. På aktionsdagene sætter Arbejdstilsynet fokus på de 5 områder, hvor ulykkerne i forbindelse med af- og pålæsning typisk sker:

• Færden og bæring på genstande når der er glat eller genstande chaufføren kan snuble over
• Klatring på lastbil eller gods samt arbejde på lift eller rampe med fare for at falde ned
• Løft, hejsning og transport med fare for at blive ramt af gods mv. der falder ned eller vælter
• Arbejde tæt på andre trafikanter og transport af gods på lagre med fare for at blive påkørt
• Træk og skub af tungt gods med fare for fysisk overbelastning
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126