23948sdkhjf

HH-forbindelse over Øresund til ny forhandling

Hvis motorring 5 og godstogstunnelen udelades, kan det godt betale sig med en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, viser ny rapport.
I 2010 fremlagde Öresundskomiteens forretningsudvalg et forslag om en brugerbetalt HH-forbindelse, som skulle knyttes sammen med en ny Ring 5 med motorvej og godstog. Denne plan blev droppet, men en revideret analyse af projektet er nu offentliggjort.

Hvis Ring 5 og godstogstunnelen udelades, konkluderer rapporten, at en ny Øresundsforbindelse sagtens kan finansieres med brugerbetaling på samme måde som de øvrige faste forbindelser, og den kollektive trafik kan tilmed opnå et betydeligt skub fremad.


Ifølge analysen vil investeringen på 34 milliarder kroner med et forsigtigt skøn kan tilbagebetales på blot 24 år. Nøjes man med en landevejsforbindelse med to spor i hver retning, bliver projektet billigere. Projektet vil give et driftsoverskud på i alt 6 milliarder kroner. Medtager man de rejsendes tidsbesparelser, udgør det samlede overskud hele 38 milliarder kroner. Inkluderer man herudover de afledte arbejdsmarkeds- og integrationseffekter bliver nytteværdien endnu større, lyder argumenterne.

Med en fast HH-forbindelse kan rejsetiden med tog fra København til Helsingborg komme ned under 40 minutter, påpeger rapporten videre.

Finansiering og mulighed for Metro til Malmø
Rapporten åbner desuden op for diskussionen af, hvordan HH-forbindelsen med New York-modellen vil kunne finansiere en Metro-forbindelse fra København til Malmø.

Prognoser viser, at Øresundsbron på sigt skal aflastes, og her er en Metroforbindelse et af de visionære forslag til, hvordan trafikken over Øresund kan hjælpes på vej. Analyserne viser, at en metroforbindelse mellem København og Malmö vil give en række fordele, men at billetindtægterne ikke kan dække driftsomkostninger samt renter og afdrag på investeringen.

Overskuddet fra HH-forbindelsen kan imidlertid sammen med overskuddet fra Øresundsbron finansiere en metro, konkluderes det.

Rapport skal indgå i Sverigesforhandlingerne
I Sverige forhandles der i øjeblikket infrastruktur og transport. De såkaldte Sverigesforhandlinger handler blandt andet om højhastighedstog fra Stockholm til Malmø, og her skal Öresundskomiteens rapport om HH-forbindelsen indgå. En HH-forbindelse ligger nemlig i naturlig forlængelse af de investeringer i infrastruktur, som den svenske regering forhandler om i øjeblikket.

Öresundskomiteen vurderer, at den kommende Fehmernforbindelse gør Øresundsregionen til et knudepunkt mellem Skandinavien og resten af Europa, hvorfor behovet for flere Øresundsforbindelser øges.

Læs hele IBU-rapporten her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187