23948sdkhjf

Skagen-virksomhed fordobler skinnetransport

FF Skagen øger eksport til Kina og er nu mere end nogensinde afhængig af godsbanen mellem Skagen og Aarhus Havn.
I 15 år har FF Skagen transporteret fiskemel fra Skagen til Aarhus Havn via godstog. Og med nye ordrer til Kina øger virksomheden nu skinnetrafikken fra et par gange om måneden til hver uge, hver gang med 40 fyldte containere, skriver Nordjyske Stiftstidende tirsdag.

I løbet af første halvår skal FF Skagen sende mellem 5-10.000 ton fiskemel til Kina og salgsdirektør Thomas F. Hansen forventer flere større ordrer i år.

Godstoget har en samlet kapacitet på 800 ton, så ved større ordrer sendes resten af sted i lastbiler.

Godsbanen er vigtig
Toget med fiskemel er en af de få faste godstogsruter i Danmark, og der er en grund til, at FF Skagen vælger netop denne løsning. Det er både billigt og nemt, mener salgsdirektør Thomas F. Hansen.

- Det er den direkte adgang fra Skagen ud til de syv have fra Aarhus havn med containere. Logistisk er det en rigtig god løsning, siger han til avisen.

At godsruten er vigtig for FF Skagen, fik virksomheden at mærke i 2012, hvor jernbanebroen over Limfjorden blev påsejlet og måtte lukke i over et år på grund af reparationer. Det kostede virksomheden omkring 1,8 millioner kroner i ekstraudgifter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.177