23948sdkhjf

Blue Water Shipping nomineret til erhvervspris

Blue Water Shipping er med i opløbet, når Greve Kommune uddeler sin årlige erhvervspris.
Både virksomheder, erhvervsorganisationer og borgere har i alt indstillet 23 virksomheder til Greve Erhvervspris 2014. Nu er feltet snøret ind til tre og vinderen kåres af kommunens borgmester den 23. april 2015.

De tre nominerede er: Firebrand Training Nordic A/S, Danmil A/S og Blue Water Shipping.

- Vi har ledt efter virksomheder, der er i positiv vækst, og som bidrager konstruktivt til lokalsamfundet. Det er næsten helt overvældende at opleve så stor en interesse for at indstille lokale virksomheder til prisen. Det viser, at vi har et sundt og dynamisk erhvervsliv med en masse fantastiske virksomheder, der lever op til kriterierne, og som lokalsamfundet synes fortjener at få et solidt skulderklap, udtaler Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

Mange forskellige gode bud på en vinder
Borgmester Pernille Beckmann har som formand for Erhvervscentrets bestyrelse været med til at vurdere de mange indstillede favoritter til prisen.

- Jeg må indrømme, at det har været svært at udvælge de tre nominerede virksomheder, da vi i år har haft en fantastisk bred vifte af kvalificerede bud på værdige vindere af prisen. Bestyrelsen har livligt diskuteret de indstillede virksomheders styrkepositioner i forhold til de opstillede kriterier, og fælles for de tre udvalgte frontløbere er, at de udmærker sig ved i særlig høj grad at være en god ambassadør for Greve og bidrage positivt til udviklingen af Greves erhvervsliv og arbejdsmarked, fortæller hun.

Greve Erhvervspris gives til en lokal virksomhed, der har udmærket sig på et eller flere af følgende punkter:1. Er i positiv vækst2. Udviser social bevidsthed, socialt ansvar samt er lokalt engageret 3. Tegner Greve Kommunes ansigt udadtil og er ambassadør 4. Bidrager til at skabe en aktiv og dynamisk kommune 5. Skaber vækst og grobund for en positiv udvikling af Greve Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked 6. Har visioner og ideer og engagerer sig i det lokale samfund



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141