23948sdkhjf

Minister besøger Padborg

I morgen torsdag fejrer ITD og Aabenraa Kommune Forskningens Dag. Transportminister Magnus Heunicke lægger vejen forbi.
Padborg er et af de største transport- og logistikcentre i Nordeuropa. Hver dag kører cirka 5.000 lastbiler gennem området og videre sydpå med en stor del af Danmarks eksport.

Derfor er det nærliggende, at Forskningens Døgn i Aabenraa Kommune har fokus på transport- og logistikbranchen.

Minister hædrer de unge

For elever og studerende på ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser i Aabenraa Kommune bliver der om formiddagen gennemført et særligt forløb. De har forud for Forskningens Døgn i deres eget ”forskningslaboratorium” researchet, vinklet og skrevet en avisforside om en af transportvirksomhederne i Padborg.

En dommerkomité i de fire deltagende virksomheder Nagel Danmark, H.P. Therkelsen, Contino og DTK har bedømt avisforsiderne og de bedste præsenteres for blandt andre transportminister Magnus Heunicke og borgmester Thomas Andresen.

Åbent hus i virksomhederne

Forskningens Døgn byder også på besøg i en af de fire Padborg-virksomheder. Via Jobcenter Aabenraa har ledige desuden fået en særlig invitation.

Transportministeren vil selv lægge vejen forbi Nagel Danmark på Thorsvej i Padborg fra cirka kl. 12.50.

Om eftermiddagen er der paneldebat i FDE Center Padborg med direktør Poul Bruun og Lars Dagnæs fra ITD’s innovationscenter.

Arrangementet sluttes af med et fyraftensmøde med iværksætter Michelle Hviid, der er kåret som et af Danmarks unge talenter inden for iværksætteri, og som blandt andet er kendt for datingvirksomheden Runningdinner.dk.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078