23948sdkhjf

Ny chef til Rømø Havn

Thorkil Hansen tiltræder som ny havnechef den 1. juni.
Thorkil Hansen (57) skal fremover lede Rømø Havn, skriver Flensborg Avis.

Thorkil Hansen er uddannet maskiningeniør, har en diplomuddannelse i international afsætning og har senest været direktør hos Bukh A/S, der producerer dieselmotorer.

- Vi mener, han har den ledelsesmæssige og erhvervsmæssige og faglige baggrund, der skal til for at bringe havnen videre. Han har den rigtige profil, siger Thomas Ørting Jørgensen, der som medlem af havnens bestyrelse har stået i spidsen for ansættelsesprocessen.

Thorkil Hansen har ikke tidligere arbejdet med drift af havne, men i sit nye job skal han udvikle Rømø Havn som servicehavn for virksomheder, der arbejder med havvindmøller. Samtidig skal han være med til at sikre mere godsomsætning på havnens nye kaj og derudover få taget oplagspladsen i brug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235