23948sdkhjf

HCS går frem i vanskeligt marked

HCS Transport & Spedition har i 2014 løftet både omsætning og indtjening.
Selskabet, der beskæftiger sig med international transport og logistik, renovation, recycling, drift af genbrugsanlæg og entreprenørkørsel, er kommet godt ud af 2014. Det viser selskabets netop offentliggjorte regnskab.

Selvom markedet for de nævnte transportaktiviteter er presset, er det alligevel lykkedes HCS at løfte omsætningen fra næsten 1,4 milliarder kroner i 2013 til 1,5 milliarder kroner i 2014. Samtidig er overskuddet steget fra 96,7 millioner kroner til 108 millioner kroner. Og det er acceptabelt set i forhold til markedsforholdene, skriver ledelsen i tillæg til regnskabet.

- Ledelsen finder igen i år anledning til at udtrykke anerkendelse af den store indsats, som selskabets dygtige og loyale medarbejdere har ydet, hedder det videre i ledelsesberetningen.

Selskabet, der holder til i Glostrup, har 334 medarbejdere og desuden filialer i Finland og Polen.

Der er fortsat svingende aktivitet i Danmark og Europa og HCS oplever hård konkurrence på stort set alle forretningsområder. Forhold, der påvirker såvel omsætning, som mulighed for indtjening, og derfor forventer ledelsen uændret omsætning og lavere indtjening i 2015.
Læs mere om: HCS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141