23948sdkhjf

Esbjerg får havnepromenade

En landgang og en havnepromenade skal skabe bedre sammenhæng mellem bymidte og havn i Esbjerg.
Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, kunne forleden afsløre vinderprojektet i konkurrencen om at bygge landgang og havnepromenade i Esbjerg. Byggeprojektet skal forbedre sammenhængen mellem Esbjerg bymidte og Esbjerg Havn, skiver Maritime Danmark.

- Vinderprojektet opfylder fuldt ud visionen om at genskabe sammenkoblingen mellem Esbjerg Havn og by, siger borgmester Johnny Søtrup.

- Det bliver et attraktivt, samlende og flot byarkitektonisk forbindelseselement i respekt for de historiske miljøer samt med en sådan fleksibilitet, at nødvendige aktiviteter på Esbjerg Havn fortsat kan finde sted.

Vinderen blev bygge- og entreprenørvirksomheden Jorton A/S med arkitektfirmaet Cobe ApS, ingeniørfirmaerne Moe A/S, Krabbenhøft & Ingolfsson som rådgivere og stålentreprenør Valmont SM A/S.

Landgang og havnepromenade

Landgangen er formet som en trægren af stål og strækker sig fra byen hen over Kleven og helt ned på havnen.

Landgangens usædvanlige form resulterer i mange overraskende vinkler og kurver, der giver en række finde opholdspladser, stiforløb og udsigtspunkter.

Havnepromenaden kommer til at løbe langs Havnegade og er bygget i beton. På den ene side flankeret den af træer, på den anden side vil der være siddepladser, udsigtspunkter, trapper og forbindelsesveje, der fører ind mod byen.

Landgang og havnepromenade forventes taget i brug inden udgangen af 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.58