23948sdkhjf

Helsingørmotorvej færdig til aftalt tid

Arbejdet på de tre manglende broer på udbygningen af Helsingørmotorvejen går nu i gang.
​Den ene halvdel af broen har været færdig og åben for trafik siden sidste efterår, men nu gælder det den anden halvdel. Samtidig skal ramperne til motorvejen også gøres færdige.

- Broen ved Øverødvej er vigtig for pendlerne og ikke mindst adgangen til motorvejen for de mange beboere i området. Med denne bro tager vi et stort skridt i vores bestræbelser på at gøre den samlede udbygning af motorvejen færdig efter planen, siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet.

Læs også: Arbejdet på Helsingørmotorvejen igang igen

I første omgang skal stilladset ved broen sættes op. Derefter følger støbeformen, hvorefter selve støbningen finder sted. Endelig skal de bærende piller støbes, og selve vejen over broen skal anlægges.

Alle kørebaner åbne
Der er valgt en stilladstype, hvor alle kørebaner under broen kan holdes åbne i den nuværende bredde, mens arbejdet står på. Der vil dog komme enkelte perioder - typisk en weekend - frem til åbningen af broen i december, hvor det vil være nødvendigt at spærre spor på motorvejen af hensyn til arbejdspladsen og sikkerheden.

Efter åbningen af Øverødvej tager Vejdirektoratet fat på broerne ved Gøngehusvej og Egebækvej, som forventes at kunne åbne henholdsvis i maj og september 2016, hvor også den samlede udbygning kan åbne som planlagt med tre kørebaner i hver retning.

Broarbejdet på den omfattende udbygning af motorvejen på strækningen mellem Hørsholm og Holte har været sat på pause siden det delvise brokollaps i forbindelse med brostøbningen på Egebækvej i september sidste år ved Nærum.

Arbejdet på broerne vil finde sted under nye, skærpede tilsynsregler, som Vejdirektoratet har indført som følge af det delvise brokollaps.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.099