23948sdkhjf

Nyt fra Borgen

Kort nyt om transportbranchen fra Christiansborg. Denne gang bl.a. om: Vejafgifter, adgang til kombiterminaler, bro ved Frederikssund og eksportkontrol.
EU-sag undgået med et notat
EU-kommissionen har henlagt sagen mod Danmark om gennemførelse af EU-reglerne for vejafgifter af tunge køretøjer. Det drejede sig om formalia. Skatteministeriet skulle blot uddybe i et notat, hvorfor det ikke var nødvendigt med ny lovgivning.

Svar udskydes til nyt folketing
Folketingsvalget har stoppet den politiske maskine på Christiansborg. Karsten Nonbo (V) nåede ikke at få svar på, hvad justitsminister Mette Frederiksen (S) mener om de sendrægtige fornyelser af kørekortet. Det kan koste en chauffør et nyt job.

Lige adgang til kombiterminaler
Jernbanenævnet overtager fremover Trafikstyrelsens tilsyn med kombiterminalerne og godkendelse af taksterne. Det er hovedindholdet i et udkast til en ny bekendtgørelse, der var i høring frem til den 29. maj. Bekendtgørelsen indeholder en regel om modtagepligt, som skal sikre, at der ikke gøres forskel mellem brugerne.

EU-forslag dyrt for baner og havne
Det kan blive rigtig dyrt at udskifte dieselmotorerne i eksisterende havnekraner, lokomotiver, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner, hvis et flertal af EU-lande skærper de tekniske krav så meget, at en remotorisering ikke kan lade sig gøre. Nye, renere motorer er nemlig større og derfor svære at indpasse i maskinrummet. En halv milliard kroner er på spil alene for DSB.

EU skal sættes ind mod Ryanair
Før valget var der bred støtte blandt partierne til at sætte ind mod Ryanairs ansættelsesformer på EU-plan. Eigil Andersen (SF) kunne dog ikke skaffe flertal for, at minimum 75 procent af en flybesæting skal være direkte ansat i luftfartselskabet for at modvirke social dumping.

Brune turistskilte
Forsøgsordningen med brune turistskilte langs motorvejen kan blive permanent i efterårets trafikforhandlinger. Inden valgkampen lød der positive toner fra både transportminister Magnus Heunicke (S) og Eva Kjer Hansen (V). Attraktioner som Trapholt Museum, Gram Slot og Gavnø Slot har ventet halvandet år på de hjælpsomme skilte - og de kommer til at vente mindst et halvt år mere.

Fjordbro i december 2019
Den ny bro ved Frederikssund kan stå klar i december 2019, hvis ellers Vejdirektoratets stramme tidsplan holder. Der er dog en lille usikkerhed, der skyldes krav og restriktioner ved anlægsarbejder i Natura 2000-området i Roskilde Fjord.

Eksportkontrol revideres
EU-kommissionen skal revidere reglerne for eksportkontrol og har derfor udarbejdet et spørgeskema til alle virksomheder i de 28 medlemslande. Erhvervsstyrelsen opfordrer til at svare på spørgeskemaet for at sikre, at danske virksomheders interesser ikke overses.

Banedanmark mindsker overarbejde
Rigsrevisionens kritik ansporer Banedanmark til at nedbringe antallet af overarbejdstimer. Det sker ved dels at ansætte flere trafikelever og åbne lukkede fjernstyringsstationer for at skaffe praktikpladser, dels at granske bemanding og vagter i de enkelte aktiviteter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14