23948sdkhjf

Snart jævn kørsel over Vestfyn

Når det allersidste asfaltarbejde i begge ender af udvidelsesstrækningen Nørre Aaby – Middelfart bliver afsluttet om et par uger er strækningen helt færdig.
Sommerferien står for døren, og trafikken vil forhåbentlig flyde frit af forventningsfulde danskere på tværs mellem landsdelene. Og turen henover Vestfyn bliver snart behageligere.

Over de næste par uger afslutter Vejdirektoratet nemlig det allersidste asfaltarbejde – det øverste slidlag - som mangler på udvidelsesstrækningen mellem Nørre Aaby og Middelfart. Det drejer sig i den vestlige ende om cirka en kilometer fra Lillebæltsbroen til afkørsel 58b ved Jyllandsvej. I den østlige ende er der tale om cirka 700 meter øst for afkørsel 57 ved Nørre Aaby.

Dermed bliver det endelige punktum sat for udvidelsen fra fire til seks spor af Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Middelfart, som blev indviet i oktober 2014. Projektleder Mike Boesen er glad for at kunne aflevere et helt færdigt projekt.

- Det her er en rigtig god nyhed at gå på sommerferie på for trafikanterne. Nu er vi færdige med hele asfaltarbejdet og kan tilbyde en jævn og rolig køreoplevelse på hele strækningen. Det er jeg sikker på, at trafikanterne bliver glade for, siger Mike Boesen.

De to ender har været anvendt til midlertidig afstribning, da trafikken skulle føres fra et spor til et andet, mens anlægsarbejdet på de cirka 10 kilometer blev udført. De midlertidige striber har efterladt render i asfalten, som har været mærkbare for trafikken. Den gamle asfalt bliver nu fræset af, og der bliver lagt et nyt slidlag.

Arbejdet udføres kun som natarbejde og begynder søndag aften den 28. juni. Trafikken bliver ført skiftevis fra sydsiden til nordsiden af motorvejen, mens arbejdet foregår i den anden side. Om dagen vil der være hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen på grund af manglende striber.

Arbejdet forventes afsluttet indenfor et par uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064