23948sdkhjf

Kæmpe-lastbiler kom til Kvistgård

Tirsdag formiddag kunne de første modulvogntog kunne køre til toldcentret i Kvistgård
Tirsdag kunne modulvogntogene for første gang køre ind til Kvistgårds industriområde og told- og speditionscenter. Vejdirektoratet har godkendt den vejadgang efter, at Helsingør Kommune har brugt et vognlæs kroner på at gøre de lokale veje i stand til at modtage modulvogntogene.

Det skriver Helsingør Dagblad.

– De penge er rigtig godt givet ud og hænger sammen med kommunens plan om, at Kvistgård skal være et trafikalt knudepunkt for erhvervstransport. Så er det vigtigt, at transportmulighederne er i orden. Og modulvogntogene er en fordel på vejene. Det betyder overordnet set færre biler, fordi to modulvogntog svarer til tre almindelige lastbiler med anhænger, siger Johannes Hecht-Nielsen, venstre-politiker og formand for Helsingør Byråds udvalg for teknik, miljø og klima.

Cirka 1,7 millioner kroner har det kostet kommunen at kunne tilbyde modulvogntog en rute til Kvistgård.

Syv steder er vejanlæggene blevet bygget om, primært ved flytning af kantsten, så køresporsbredden er udvidet, og der er blevet plads til de kæmpestore lastbiler – blandt andet motorvejsrampen ved Helsingør-motorvejen ved Hornbækvej, krydset mellem Hornbækvej og Kongevejen og det mellem Egeskovvej og Oldenvej er blevet ændret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094