23948sdkhjf

Femer: Minister vil forklare tysk miljøproces

Den tyske miljøgodkendelse topper listen over finansielle usikkerheder ved tunnelprojektet
En langtrukken miljøprocedure på den tyske side af Femer Bælt kan koste tunnelselskabet er par milliarder kroner, hvis den tyske miljøgodkendelse først kommer i 2017 eller endog i 2018.

Slesvig-Holstens trafikminister Reinhard Meyer (SPD) har inviteret sig selv til København for at forklare de danske trafikordfører, hvordan miljøgodkendelsen af Femertunnelprojektet foregår i Tyskland. Ordførerne har sagt ja tak.

Miljøgodkendelsen kan være klar i 2016, men det kan også være 2017, vurderer den tyske delstatsminister ifølge transportminister Hans Chr. Schmidt (V), som allerede været i Kiel to gange siden sin tiltræden.

- I foråret blev indvielsen af Femerforbindelsen udskudt fra 2021 til 2024. Den lempeligere tidsplan giver mulighed for billigere entreprenørbud, der med 49,4 milliarder kr. viste sig at være 8-9 milliarder kroner højere end forventet.

- Desuden vil forsinkelsen passe bedre med de tyske planer for en 2-sporet jernbane fra Puttgarden til Lübeck, faststår transportministeren.

EU-kommissær skal uddybe

Den 10. september rejser Hans Chr. Schmidt til EU-hovedstaden for at mødes med EU's transportkommissær Vileta Bulc. Han vil have opklaret, hvorfor EU-støtten er blevet 4,6 milliarder kroner mindre end ventet.

- Har Femerprojektet fået færre penge, fordi vi ikke er kommet så langt med anlægget som forudsat i den første ansøgning? Eller er det en vurdering af hele projektet, der har givet det noget mindre tilskud? Får projektet de resterende milliarder i vores næste ansøgning?

- Jeg vil gerne have "lidt prosa på", om man er sindet at være imødekommende og stadig synes, at det er et godt projekt. Vi er nødt til at have mere fast grund under fødderne, siger Hans Chr. Schmidt.

Han afviser at udskyde projektet yderligere for at få det til at passe ind med EU's næste ansøgningsrunde.

- Vi har også nogle tilbudsgivere, vi vil behandle ordentligt, siger Hans Chr. Schmidt.

Det samlede, foreløbige budget inkl. reserver og landanlæg (bla. ny jernbane til Lolland/Falster) sættes i øjeblikket til 64,4 milliarder kroner. Heraf tegner kyst-til-kyst anlægget - altså selve tunnelen - sig for 49,4 milliarder kroner. Dette tal ventes sænket om kort tid, når de nye entreprenørbud kendes. De nye entreprenørbud skal være indleveret den 15. september. Trafikordførerne mødes i oktober for at se dem an.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094