23948sdkhjf

Sverige kan blive først med el-vej

Siemens vil teste el-vej på strækninger i Californien - og i Gävle, der nu står til at få verdens første offentlige el-vej
Siemens deltager i to projekter, hvor luftledninger til lastbiler skal testes på offentlig vej – dels i Californien og det på E16 uden for Gävle. I begge tilfælde gælder det strækninger på et par kilometer, som skal udstyres med luftledningerne.

Det skriver nyteknik.se.

Via strømaftageren på lastbilens tag, skal køretøjet automatisk skifte til el-drev. Når lastbilen forlader luftledningerne, kan de køre på batteri i omkring en kilometer, før dieselmotoren slår til.

Siemens har udviklet teknologien på en test-facilitet i Tyskland. I Californien og uden for Gävle er det tid til at vise, at det kan bruges i virkelighedens verden.

- Vi vil vise, at vi kan opbygge infrastrukturen inden for vej, uden, at andre trafikanter mærker gener ved det, siger Anders Bylund, der arbejder med industriløsninger hos Siemens.

Demonstrationsstrækningen i Californien er blevet forsinket, og dermed har strækningen på E16 chancen for at blive den første offentlige el-vej i verden, ifølge Siemens.

- Det er vigtigere, at det bliver et godt projekt, end at det bliver det første. Men jeg vil gerne, at Sverige bliver det første med el-vej i verden, det ville være sjovt, siger Anders Bylund.

Den første el-lastbil forventes at rulle ud på E16 i april næste år. Et år senere får den selskab af yderligere en.

Projektet drives af Siemens sammen med Scania, Region Gävleborg og flere industrivirksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204