23948sdkhjf

Nummerpladescannere bliver klar til foråret

Venstre-regeringen har udsendt et forslag til direktiv om automatisk nummerpladegenkendelse - og det møder kritik.
Systemet til automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) vil være fuldt etableret i første halvår 2016. Der bliver opstillet 20-25 faste kameraer og monteret kameraer på omkring et halvt hundrede politibiler.

Hvor de faste kameraer skal stå og retningslinierne for brugen af dem er endnu ikke fastlagt, men systemet vil kunne anvendes mod ulovlig cabotage, oplyser justitsminister Søren Pind (V), selv om han mener, at ulovlig cabotage helst skal afsløres ved vejsidekontrol og ikke af et kamera

- . Registrering af lastbiler ved hjælp af ANPG vil ikke i sig selv kunne anvendes som bevis for, at der er tale om ulovlig cabotagekørsel.

- Registreringerne vil dog formentlig kunne indgå i politiets efterforskning af mulig ulovlig cabotagekørsel. Efter omstændighederne vil de for eksempel kunne medvirke til at eller af- eller bekræfte en mistanke om ulovlig cabotagekørsel.

Amputeret indsats

Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested mener dog, at regeringen underprioriterer indsatsen mod ulovlig cabotage og andre ulovligheder i landevejstransporten.

- Forslaget lægger op til at begrænse nummerpladescanningen både geografisk og tidsmæssigt. Derfor vil man ikke bruge systemet til en effektiv indsats mod ulovlig cabotage, siger han.

- Det er helt bevidst gjort af regeringen. Venstre er aldrig gået forrest i kampen mod cabotagekørsel, så det kan ikke undre, at man med udkastet til bekendtgørelse om nummerplade-scannerne amputerer indsatsen alvorligt.

To slags lister

Systemet opdeles i to områder – en såkaldt "hot liste" med nummerplader, som er af politimæssig interesse, og alle de andre nummerplader, som kan indsamles i en afgrænset politiindsats nær grænsen eller i trafikknudepunkter.

Det afhænger af Datatilsynet, hvordan systemet kan bruges, og hvordan de personfølsomme oplysninger skal håndteres.

Det er stadig ikke afgjort, om de tre tungvognscentre kan bruge oplysningerne i ANPG-registeret, men justitsministeren lægger op til, at de får lov til det.

Hvad er ANPG?
ANPG står for Automatisk Nummerpladegenkendelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109