23948sdkhjf

DSV i milliardopkøb

Den danske mastodont vinder markante markedsandele i USA med opkøb - og fordobler antallet af medarbejdere
DSV har fredag underskrevet en aftale om opkøb af den amerikanske transport- og logistikvirksomhed UTI Worldwide. Det oplyser selskabet i en selskabsmeddelelse.

DSV punger ud med 7,10 dollars per ordinær aktive, hvilket bringer den samlede transaktion op på 1,35 mia. dollars – næsten 9 mia. kr.

UTI er en global virksomhed med 21.000 ansatte i 58 lande, og med en omsætning på 3,9 mia. dollars (DKK 25,8 mia.).

Opkøbet vil være en væsentlig styrkelse af DSVs målsætning om at spille med på det amerikanske transportmarked. Købet af UTI forventes at øge DSV's årlige omsætning med ca. 50% og dermed skabe et af verdens stærkeste transport- og logistiknetværk.

- Det er en stor glæde for mig at offentliggøre det første skridt mod en sammenlægning af UTI og DSV. Vi komplementerer hinanden godt inden for både forretningsaktiviteter og geografi. Sammen vil vi stå endnu stærkere og kunne udnytte de forretningsmæssige synergier samt større geografisk rækkevidde til gavn for aktionærer, kunder og ansatte. Vi ser frem til at forene kræfterne og byde vore nye kolleger fra UTi velkommen hos DSV, skriver bestyrelsesformand for DSV Kurt K. Larsen i selskabsmeddelelsen.

Også hos UTI er de glade for opkøbet, som bestyrelsesformand Roger MacFarlane ser mange muligheder i:

- Vi arbejder inden for en branche, hvor stordriftsfordele er essentielle. Ved at gå sammen med DSV, kan vi tilbyde kunderne væsentlig større værdi, vores ansatte mange fremtidige muligheder, samtidig med at det er særdeles finansielt attraktivt for vores aktionærer. UTi’s bestyrelse har derfor enstemmigt godkendt aftalen med DSV og anbefaler varmt vores aktionærer at tage imod tilbuddet.

Proforma omsætningen for 2014 beløber sig til ca. USD 13 mia. (DKK 75 mia.), og antallet af ansatte i den kombinerede virksomhed kommer op på ikke mindre end 44.000 medarbejdere i 84 lande med 848 kontorer og 339 logistikfaciliteter.

DSV forventer at lukke handlen i løbet af første kvartal 2016.
Læs mere om: DSV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125