23948sdkhjf

42 meter lang togvogn kom til Bergen

I søndags fragtede Fjord Line en 42 meter lang togvogn sikkert fra Hirtshals til bestemmelsesstedet i Bergen
Det var noget af en logistisk nød, der skulle knækkes, da Fjord Line søndag skulle sejle en 42 meter lang togvogn fra Hirtshals til Bergen.

Færgen MS Bergensfjord måtte mod sædvane anløbe ved hurtigrutekajen i Bergen, fordi den store lastvogn skulle bruge mere end rigeligt med plads at manøvrere på. Vogntoget var 52 meter langt, 3 meter bredt, 4,40 meter højt og vejede imponerende 118 tons.

- Denne her transport har været undervejs i over et år, helt fra da bybanen lavede bestillingen på togvognen. Vi har beregnet akselafstande for at finde ud af, om der overhovedet var plads til den på vores vogndæk. Og så har der været en del forberedelser forbundet med at anløbe en anden kaj i Bergen, end den, vi er vant til. I forhold til vores almindelige kaj har vi skullet udligne niveauforskel, afhængig af vandstanden, og så videre - det bliver lidt teknisk, siger Jesper Pedersen, der er salgschef på cargo hos Fjord Line.

Heldigvis bar rederiets mange forberedelser frugt, og Jesper Pedersen kan se tilbage på en vellykket tur.

- Det gik helt efter planen, vi havde stille og roligt vejr. De kørte forlæns ind i Hirtshals og bakkede ud i Bergen uden problemer. Så den var lige i skabet, siger han.

Togvognen skal indsættes på Bybanen i Bergen. Den kan rumme 278 passagerer, 111 af dem siddende. Vogn 221, som den kaldes, er en del af fornyelsen af vognene på Bybanen – den har for eksempel hele 10 meter mere i længden, sammenlignet med de gamle vogne.

Det er meningen, at de gamle vogne én for én skal tages ud af drift og forlænges, og samtidig kommer syv helt nye togvogne til – om alt går efter planen, kommer der to nye vogne i januar, to i februar, en i marts og to i april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109