23948sdkhjf

To lastbiler med kød væltede i fredags i hver sin rundkørsel

Fredag eftermiddag væltede to lastbiler med ophængt kød. Den ene i Esbjerg, den anden i Horsens.
Det tog flere timer at tømme en lastbil, som fredag eftermiddag væltede i en rundkørsel i krydset mellem Jernevej og Tjæreborgvej i Esbjerg.

Lastbilen væltede klokken 15.12 fredag eftermiddag. Den indeholdt 26 ton ophængt kød, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann til Ritzau.

Det tog flere time at læsse alt kød ud af traileren for at få bilen rejst op igen. I mellemtiden blev alle bilister hjulpået til at finde alternative ruter.

Ifølge vagtchefen væltede lastbilen, da den skulle rundt i rundkørslen, og det tunge læs fik køretøjet til at tippe over.

Samme uheld i Horsens

Også nær Horsens væltede en lastbil fyldt med ophængt kød fredag eftermiddag omkring klokken 14. Her var lastbilen også på vej rundt i en rundkørsel ved en motorvejsafkørsel, da den væltede.

Også her tog det flere timer at få tømt lastbilen, men uheldet medført ikke de store trafikale problemer, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt i Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ifølge vagtchefen ser man indimellem, at netop ophængt kød kan volde problemer for lastbilchauffører.

- Nogle gange kommer det ophængte kød i svingninger inde i lastbilen, for eksempel i en rundkørsel. Og så kan det altså få lastbilen til at vælte, siger Jørn Lindhardt.

Ingen personer er kommet til skade ved hverken det første eller det andet uheld.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078