23948sdkhjf

Johs. Rasmussen klar til vækst

Mulighederne for opkøb og yderligere ekspansion på det skandinaviske marked ligger åbne for vognmandsvirksomheden
Endnu et flot regnskab fra Johs. Rasmussen i Svebølle på Sjælland tegner lovende for fremtidsudsigterne for vognmandsforretningen. Administrerende direktør Klaus W. Rasmussen vil ikke tale om konkrete planer, men helt generelt er der vækst på dagsordenen.

- Vi er parate, og virksomheden er sporet ind på, at vi gerne vil prøve at øge virksomheden på det skandinaviske marked indenfor de kommende år. Så vi er i den grad åbne overfor muligheder, når det kommer til opkøb, siger han.

Frode Laursens silotransporter blev i 2014 opkøbt af Johs. Rasmussen som en styrkelse af virksomhedens tilstedeværelse på det tyske marked. Men også andre områder udvikler sig lovende, fortæller Klaus W. Rasmussen:

- Vores vækst i det svenske er også på vej opad, hvor det norske er lidt mere stille i øjeblikket. Men vi forventer, at især det svenske og danske marked giver mulighed for at ekspandere i de kommende år.

Der er foretaget en del investeringer internt i virksomheden for at styrke konkurrenceevnen – blandt andet med anskaffelsen af 53 nye trækkere, der er med til at sikre miljø- og energieffektivitet.

- Vi arbejder meget på den grønne profil og forsøger at have så flot et grønt billede som muligt. Der, hvor vi især gør en indsats, er på uddannelse af personalet, og derfor har vi to driver-coaches tilknyttet, som kan undervise vores chauffører i grøn kørsel.

Johs. Rasmussen er en virksomhed, der lægger vægt på den skandinaviske, lokale arbejdskraft og biler.

- Det er det, vores kunder efterspørger, og derfor skal vi kunne efterleve det. Der er mange, der gerne vil have en skandinavisk chauffør, men samtidig skal vi selvfølgelig tænke på, at prisen på transport har betydning for vores kunders konkurrenceevne, forklarer Klaus W. Rasmussen.

Beder man direktøren tage et overordnet blik på transporterhvervets udvikling, er det fortsat den hårde konkurrence, der efter Klaus W. Rasmussens vurdering vil præge branchen fremover:

- Dem, der har noget at byde ind med, kan overleve i længden, men kan man ikke skabe sin niche med et godt, solidt produkt, vil det blive sværere. Konkurrencen vil kun skærpes fremadrettet.

Johs. Rasmussen beskæftiger for nuværende 259 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078