23948sdkhjf

Scania videre i udbud om forsvarslastbiler

Forsvaret meddelte i dag, at Scania er udvalgt som finalist til rammeaftale på køb af op til 900 lastbiler og serviceydelser til ca. 1.5 mia. kr.
Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) meddelte i dag, at Scania er blevet udvalgt som én af fire finalister, der skal indgå i vurderingen, når Forsvaret skal indgå rammeaftale på køb af op til 900 lastbiler og serviceydelser til en estimeret værdi af op til 1.5 milliarder kroner.

Den endelige kontrakt vil omfatte både taktiske armerede- og kommercielle lastbilsprodukter.

- Vi er overbevist om, at en af de ting der har vakt interesse hos Forsvaret, er Scanias unikke modulsystem, fortæller Henrik Tarris, Project Manager hos Scania Danmark, og fortsætter:

- Modulsystemet gør det nemlig muligt for Forsvaret at anskaffe lastbiler fra Scanias kommercielle program, og inden for 24 timer modellere dem til en konkret mission med den helt rigtige armering. Dermed behøver Forsvaret ikke at anskaffe en særlig type af taktiske køretøjer, hvilket ville resultere i operative begrænsninger og øgede driftsomkostninger i den daglige almindelige brug af lastvognsparken.

- Scania er glade for at være blandt de sidste fire i processen omkring indgåelse af denne meget vigtige kontrakt med Forsvaret, og vi ser frem til den kommende dialog med Forsvarets Materiel- & Indkøbsstyrelse (FMI) om detaljer, muligheder og særlige ønsker fra Forsvarets side, fortæller Henrik Tarris.

Om få uger skal Scania aflevere 3 køretøjer til en meget krævende test, som bl.a gennemføres på nogle af Forsvarets øvelsesområder.

- Det bliver spændende at demonstrere Scania-køretøjernes færdigheder såvel tekniske som komfortmæssige under krævende forhold, og vi håber på, at også det danske forsvar i lighed med Scania-organisationens øvrige militære kunder vil finde vore løsninger anvendelige, siger Henrik Tarris.

Scania vil også sikre, at der er forståelse for de mange muligheder, der ligger i anvendelsen af producentens tætt servicenetværk i Danmark.

Scania glæder sig over den positive mulighed for at kunne indgå kontrakt med Forsvaret i forlængelse af blandt andet resultatet af salget i 2015 både i Danmark og globalt, og hvor levering af 250 lastbiler til det finske forsvar begyndte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079