23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt center bliver indgangen til DTUs transportforskning

Virksomheder og myndigheder får en ny indgang DTU’s transportforskning, det nye tværgående center Transport DTU.

DTU meldte i januar ud, at DTU Transport som organisatorisk enhed nedlægges, men forskningen og uddannelserne fortsætter. I forbindelse med omorganiseringen etablerer DTU et nyt tværgående center for universitetets transportforskning, Transport DTU.

Organisatorisk bliver centret knyttet til DTU Management Engineering – Institut for Systemer, Produktion og Ledelse. Det er på samme institut, at DTU integrerer forskergrupper fra det nedlagte institut.

- Transport DTU bliver den tydelige indgang til DTU’s transportforskning for både virksomheder, myndigheder og andre aktører inden for transportsektoren – nationalt såvel som internationalt, siger institutdirektør for DTU Management Engineering, Søren Salomo.

Under centret placeres Railtech DTU og Data- og Modelcentret (DMC), der begge organisatorisk lå i det nedlagte transportinstitut. På sigt vil man integrere Martime DTU i det nye center.

Teknologisk udvikling giver nye muligheder

Omorganiseringen skyldes blandt andet nye muligheder, som den hastige teknologiske udvikling frembyder, og som får en betydning for, hvordan DTU forsker og rådgiver inden for transportområdet.

DTU råder på andre institutter over forskningsmæssige kompetencer inden for dataopsamling, dataanalyse, it og big data, der på modelområdet vil kunne give styrket synergi med den betydelige dataindsamlings- og modeludviklingsaktivitet, som er en central del af transportforskningen.

Den teknologiske udvikling frembyder også nye teknologier i samfundet, hvor løsninger inden for mobilitet og transport begynder at omfatte f.eks. droner, selvkørende biler, nye drivmidler o. lign. Det er teknologi, der ligeledes dækkes af andre faglige miljøer på DTU, som aktivt kan inddrages i transportforskningen fremover.

Ændringerne i organisationen vil blive realiseret i løbet af foråret 2016.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|