23948sdkhjf

Rikke kører bedre lastbil end de fleste

Rikke Andersen er 29 år og kører stykgods for K. Hansen i Vejen. Det gør hun rigtig godt.
Rikke Andersen har kørt som chauffør i 9 år. Hun startede i et coaching forløb hos Søren Danielsen på Scania Driver Academy i august 2015. Dengang var der både B'er og C'er i rapporten, men de sidste mange uger har hun kørt til en ren A-rapport - den bedste karakter - i alle disciplinerne; tomgang, kørsel med cruise control, kørsel med for høj hastighed, påløb, forudseenhed og kørsel på kuperede veje.

- Det vil ikke altid være en ren A-rapport, der afgør, om man er værdig til titlen. Det kan ske, at vi vil udnævne en chauffør, som har vist en flot udvikling. Fakta er, at vi gerne vil fremhæve de chauffører, som gør en indsats for at at køre mere brændstoføkonomisk og trafiksikkert til gavn for miljøet, pengene og sikkerheden, fortæller Erling Petersen, som er leder af Scanias udannelsescenter Scania Driver Academy.

Det særdeles flotte resultat sikrer nu Rikke æren som månedens Scania-chauffør. Ud over æren og den fine titel følger også en Scania kasket med teksten "Månedens chauffør". Rikke er den første chauffør, der modtager den titel og kasket. Fremover vil Scania udnævne en ny chauffør hver måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063