23948sdkhjf

Bedre trafikservice på vej

Vejdirektoratet og DR styrker nu samarbejdet om trafikmeldinger i radioen
Trafikradio er en god kanal til at give bilisterne hurtig besked om akutte trafikproblemer, så trafikanterne kan nå at vende om, finde en alternativ rute eller vælge at drikke en ekstra kop kaffe, inden de kører hjemmefra.

Nu styrker Vejdirektoratet og DR deres samarbejde, ved at DR’s Trafikcenter København flytter ind i Vejdirektoratets Trafikcenter på Kalvebod Brygge i København. Det skal sikre endnu bedre trafikmeldinger til bilisterne i hele landet døgnet rundt.

- Vejdirektoratet arbejder hele tiden for at få trafikanterne nemt og sikkert frem. Og vi ved, at radio er den mest effektive kanal til at give bilisterne information om den aktuelle trafiksituation, mens de sidder bag rattet. Derfor har vi valgt at styrke vores samarbejde med en radiostation ved fysisk at dele arbejdsplads, fortæller Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet annoncerede i april 2016, at man ville udleje et lokale til en radiostation, og efter en offentlig udbudsproces har Vejdirektoratet nu indgået en kontrakt med DR.

- Vi ønskede at etablere et tættere samarbejde med en radiostation, som kunne hjælpe os med at få den vigtige information om trafikken ud til bilisterne i alle dele af landet. Og vi vurderede, at DR kunne løfte denne opgave, siger Charlotte Vithen.

DR P4 sender døgnet rundt trafikmeldinger ud til hele Danmark. Og når DR’s trafikværter for København og Sjælland til efteråret rykker ind i det nye trafiktårn, kommer det til at betyde endnu bedre trafikservice, siger Peder Meisner, der er ansvarlig for DR’s trafikradio.

- P4s trafikværter er knivskarpe til hurtigt, levende og præcist at formidle de informationer, vi får fra trafikanterne på vejene, Vejdirektoratet og en lang række andre kilder. I Trafiktårnet kommer vi til at sidde sammen med fagfolk fra både Vejdirektoratet og Københavns Kommune, der har den nyeste teknologi til overvågning og styring af vejnettet, og ved at være fysisk tilstede på samme arbejdsplads, kan vi lynhurtigt dele konkret information og hjælpe hinanden med at blive bedre til gavn for brugerne, siger Peder Meisner.

DR P4 har 2,8 mio. lyttere om ugen, og særligt mange følger med i myldretiden, hvor de udover trafikmeldingerne kan følge med i nyhederne og P4’s morgen- og eftermiddagsflader.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078