23948sdkhjf

Thermo-Transit har øje for opkøb

Et stærkt forbedret resultat i 2015 og ny investor bringer ambitioner om vækst i fremtiden for Padborg-virksomheden
Thermo-Transit i Padborg kommer ud af 2015 med et overskud før skat på 17,2 mio. kr. mod 5,8 mio. kr. i overskud året før. Samtidig er egenkapitalen vokset fra 39, 7 mio. kr. i 2014 til hele 54,8 mio. kr. i 2015.

Den store forbedring i resultatet skyldes ifølge administrerende direktør Jesper Hansen, at virksomheden er tilbage på det niveau, man tidligere har bevæget sig på.

- Vi har fulgt budgettet, så det er svært at pege på et enkelt punkt som har været en afgørende faktor. Der er nok mere tale om et dårligt år i 2014, vurderer han.

Ny investor
I slutningen af 2015 meldte Thermo-Transit ud, at man har fået en ny investor i form af den litauiske, internationale transport- og logistikvirksomhed Girteka Logistics, der har købt 40 procent af aktierne.

Det samarbejde er forløbet helt efter bogen, og der er ikke sket ændringer i den daglige ledelse af virksomheden.

- Der har ikke været en større revolution i det. Samarbejdet forløbet fint, og vi følger vores budgetter, siger Jesper Hansen, og fortsætter:

- Der bliver ikke en decideret effekt på regnskabstallene i år, men vi håber på sigt, at det får en større betydning. Vi følger planerne og har fulgt dem ganske nøje sidste år.

Ambitioner om vækst
Der er ambitioner om en forbedring, og det ser lovende ud. Den nye investor har også styrket ambitionerne om vækst, og selvom Jesper Hansen ikke vil ud med detaljer om virksomhedens strategi, er der alligevel lidt, han gerne vil løfte sløret for.

- Vi vil gerne komme ind på segmenter, som vi har det svært med i dag. For eksempel på full-loads, hvor vi er ved at få styr på de rigtige underleverandører og pris på produktionen. Jeg har et håb om 10% vækst hvert år, det er det, vi lever efter. Nogle gange lykkedes det, og andre gange ikke, siger han.

Thermo-Transit arbejder hele tiden med opkøb, og ledelsen er meget opmærksom på mulighederne for vækst.

- Hvis vi finder noget, der passer i strategien, så er vi klar. Det arbejder vi også med lige nu, selvom der ikke er noget aktuelt i støbeskeen. Vi tager en dag af gangen, slutter Jesper Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125