23948sdkhjf

Flest mænd dør i arbejdsulykker i farlige mandeerhverv

Mange dødsulykker blandt mænd i blandt andet transportbranchen
Det er især mænd inden for landbrug, industri, transport og bygge-anlæg, der dør i en arbejdsulykke, viser en gennemgang af over 464 dødelige arbejdsulykker fra 2004 til og med 2015, skriver Fagbladet 3F.

Mindst 479 personer døde i de 464 arbejdsulykker, hvoraf kønnet er oplyst i 409 dødsfald. I næsten 96 procent af dødsfaldene var det en mand, der omkom. Hvilken branche det drejer sig om, kan fastslås i 450 dødsulykker.

De fleste mænd omkommer inden for landbrug og fødevarer (inklusive fiskeri og skovbrug): 125 ulykker (27,8 procent); industri: 92 ulykker (20,4 procent); bygge og anlæg: 85 ulykker (18,9 procent) og transport: 71 ulykker (15,8 procent).

Mænd arbejder i de mest risikofyldte erhverv, siger psykolog og souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning, Kent J. Nielsen.

- Mænd har flere ulykker, fordi de er mænd. Men der er også bestemte typer af mænd, der har flere ulykker, end andre mænd. De mænd, der troede på de mest klassiske, mandlige idealer om, at manden er den stærke, der skal forsvare, og har større risikovillighed, har større chance for at komme til skade, siger Kent J. Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078