23948sdkhjf

Maersk Line kommer til Aalborg Havn

Rederiet vil sende gods med ruten til Rotterdam.
Verdens største rederi, Maersk Line, har meldt sin ankomst til Aalborg Havn. Rederiet vil sende gods med feeder-ruten til Rotterdam. Allerede på torsdag ankommer de første Mærsk-containere til Aalborg.

Ruten mellem Aalborg og Rotterdam drives af verdens største feeder-rederi, Xpress Container Feeder. Gennem de seneste år er den mængde gods, der sendes med ruten, steget markant. Sidste år nåede antallet af containere op på 12.500. I år ventes det at blive 15.000.

Det er især frost- og kølevarer, der eksporteres fra Aalborg, mens importen hovedsagelig består af tørlast.

Hverken Mærsk eller Aalborg Havn har endnu meldt officielt ud om det nye samarbejde. Det har derimod havnens bestyrelsesformand, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) - dog kun uofficielt på sin blog.

Efter hvad Nordjyske erfarer, bliver det først fra medio september muligt for nordjyske virksomheder at booke og sende varer med Maersk Line til og fra Rotterdam.

Flere andre af verdens største rederier er allerede kunder på Aalborg-Rotterdam-ruten, blandt andet APL, OOCL og Evergreen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221