23948sdkhjf

Stadig store forventninger til Eurocargo

Nye Iveco-forhandlere i Jylland og på Sjælland skal øge salget af Eurocargo, årets lastbil 2016.
Den 15 ton tunge Eurocargo fra Iveco er den typiske distributionslastbil i Danmark. Modellen har i flere år har været markedsledende herhjemme. Derfor var der også store forventninger til den nye udgave af den populære lastbil, som blev introduceret i oktober 2015 - umiddelbart efter kåringen til Truck of the Year 2016.

Trods forventningerne er salget i første halvår sammenlignet med i 2015 gået noget tilbage.

- Det skyldes ikke bilen, men ændringer i den danske Iveco-organisation, lyder forklaringen fra Erik Fischer Madsen, ny chef for Ivecos tunge og mellemklasse segment.

- Vi har omorganiseret internt, samtidig med at forhandlerstrukturen er ændret. Efter årsskiftet vil vi virkelig mærke en forskel.

- Vi får et par nye Iveco-forhandlere: Stiholt i Nordjylland og Nyscan på Sjælland. Samtidig overtager I. M. Jensen & Bache vores afdeling i Aarhus. Det er vigtige distributionscentre og dermed vigtige salgsområder. os os

- Desuden vil vi med Nyscan få dækket Sjælland med Iveco-afdelinger og værksteder i Vordingborg, Sakskøbing, Køge, Roskilde og Avedøre. I dag har vi kun Glostrup og Ringsted.

Kort prøvetur

Der er stadig store forventninger til Eurocargo’en - og vi tog på en kort prøvetur i en 250 hk-udgave med kort førerhus og Plagborg fragtmandslad på 7,2 meter og med en 2,5 ton lift på bagsmækken.

Lastbilen har fuld luftaffjedring med hæve/sænke-anvendelse ved kørsel til ramper. Takket været en lav egenvægt har Eurocargo’en en nyttelast på 7,5 ton. Det er også med til at sikre en god brændstoføkonomi. Her er det realistisk at forvente 5 km pr. liter.

Vores tur gik fra Iveco i Glostrup til Frederikssund og tilbage over Herlev – med masser af eftermiddagstrafik. Vores testbil var smidig og kørte fint. Vi satte motorbremsen på trin 1, så den bremsede op, når man slap speederen.

Den nye Eurocargo kendes på den nye front og det opgraderede interiør; men langt hen ad vejen anvendes de samme plader til at bygge førerhuset, der nu er fire-punkt ophængt. Aksler og rammer er også genbrug.

Rattet er dog lidt for stort efter min smag, men det er trinløst justerbart – og førersædet er højdeindstilleligt. Motorkassen mellem sæderne fylder ret meget. Der er to USB-stik i instrumentbrættet

Teknik

Teknisk har lastbilen en 6-trins automatiseret ZF gearkasse, så den er perfekt til kørsel i tæt trafik. 250 hk udgaven har et stort momentområde med 850 Nm mellem 1.250- og 2.100 omdrejninger.

Man kan vælge ECO-mode for bedre brændstoføkonomi. Basalt er det de samme motorer, men de er oparbejdede til at være mere økonomiske.

Eurocargo’en kan fås i mere end 1.000 forskellige varianter. De fleste udgaver er tæt forenet med bytransport og regional-transport.

Billedtekst

Iveco Eurocargo 15-tonner med 250 hk motor opbygget med fragtmandslad er netop kommer til Danmark.

Instrumenteringen i den nye Eurocargo er blevet mere førervenligt - og så er der helt to USB-stik!

Iveco har været igennem en større organisationsændring. Ny chef for lastbiler er Erik Fischer Madsen.


Artiklen er en del af temaet Test.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094