23948sdkhjf

Erfarings-udveksling er guld værd

P. Fournaise A/S i Fredericia lagde lørdag rammen for det første i rækken af ITD’s medlemsmøder dette efterår
P. Fournaise A/S i Fredericia lagde lørdag rammen for det første i rækken af ITD’s medlemsmøder dette efterår. Positive drøftelser om erhvervets ve og vel og ikke mindst fremtid prægede dagen.

ITD’s medlemsmøde var præget af mange interessante drøftelser om såvel arbejdskraftmangel, digitalisering og overenskomster. Temaerne var mange og spørgelysten stor. ITD har i år ændret formen på medlemsmøderne, så den inddrager de fremmødte mere, og det koncept lykkedes godt i Fredericia.

- Jeg synes, vi fik skabt en form, hvor vi på den ene side fik vist, hvad ITD arbejder med i de forskellige afdelinger, samtidig med at vi hele tiden havde tilhørerne med. Der blev således mere interaktion og ikke blot enetaler fra podiet, siger Anne Mikkelsen Thyssen, salgschef i ITD.

Digitalisering og arbejdskraftmangel især fyldte godt i drøftelserne, og mange af tilhørerne bød ind. Innovationschef Poul Bruun fra ITD’s innovationscenter, ILT, udlagde bud på fremtidens digitale og automatiserede transportsektor og udfordrede sine kolleger på, om de var klar til alle de nye og smarte tiltag.

Public affairs chef i ITD, Karen Roiy, udlagde det politiske område, mens ITD’s medlemsservice bød ind med helt konkrete bud på servicer og produkter, der kan hjælpe transportvirksomheder i fremtidens retning. Kim Høi, direktør i ITD Arbejdsgiver, gav medlemmerne de seneste nyheder fra overenskomstfronten, og interessen var stor.

- Vi kommer hele hjulet rundt på sådan en dag og får vist, hvad ITD-huset kan. Samtidig har vi og vores konsulenter lejlighed til at støve op, hvad der rører sig i branchen og få snakket med venner og kollegaer. Medlemmerne får på deres side givet ITD vigtige input, som vi kan arbejde videre med. Det er guld værd, at få erfaringsudvekslet for mange af de virksomheder, der er her i dag, lyder det fra Anne Mikkelsen Thyssen.

ITD’s medlemsmøder er åbne for alle – også ikke-medlemmer er velkomne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078