23948sdkhjf

Danmark holder fast i SAS

Sverige og Norge er begyndt at sælge ud af deres aktier i det statslige flyselskab.
En aktieanalytiker i Sydbank kalder det for et historisk brud på treenigheden omkring SAS, når det norske og svenske statslige salg af SAS-aktier ikke følges af Danmark.

- Vi har ikke i Danmark en stående bemyndigelse til salg af SAS-aktier. Det har Sverige og Norge haft i en årrække, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Hverken han eller forgængeren har søgt en sådan bemyndigelse via Folketingets finansudvalg. Der er ifølge finansministeren heller ikke aktuelle planer, om at staten skal sælge ud af porteføljen på en syvendedel af SAS.

Finansministeren vil ikke afvise et aktiesalg på et senere tidspunkt, men det afhænger af fortsat international tilgængelighed via Kastrup.

- Vi glæder os over, at det svenske og norske salg af SAS-aktier er gået overordentlig godt. Hvis der skal ske noget på et tidspunkt, skal der være nogle drøftelser med Folketingets partier, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Der er et par interesser, der skal varetages. Det ene er tilgængeligheden i Københavns lufthavn med flyruter og gerne langdistanceruter. Det andet er, at det går SAS godt, slutter Claus Hjort Frederiksen.

Private sidder på 57 pct.

De to andre skandinaviske regeringer fik i alt cirka 283 millioner danske kroner for 7 procent af aktierne. Herefter sidder de tre regeringer på tilsammen 43 procent af aktierne.

Sveriges andel er nedbragt fra 21,4 til 17,2 procent. Norges andel er reduceret fra 14,3 til 11,5 procent. Det er i begge tilfælde knap en femtedel af deres respektive beholdninger. Danmarks andel er uændret 14,3 procent.

Den oprindelige fordeling mellem de tre lande var 3:2:2, da de tre lande sad på halvdelen af aktierne. Nu er den omkring 6:5:4, så Sverige er stadig storebror i selskabet.

Ventet i fem år

Sveriges og Norges erhvervsministre bebuder yderligere nedtrapning af deres ejerskab i det skandinaviske luftfartsselskab.

- SAS styrkes ved en ændret ejerstruktur, erklærer svenske Mikael Damberg (S) i en pressemeddelelse.

- Der er ingen gode grunde til, at staten skal eje et flyselskab, pointerer norske Monica Mæland fra Høyre, som udnytter Stortingets fuldmagt fra 2011.
DF-Mellemrubrik: Lettere at skære ned

Det bliver lettere at gennemføre flere rationaliseringer og udgiftsnedskæringer med private ejere, fordi fagforeninger har tendens til at være hårdere ved offentlige ejere, siger professor Frode Steen fra Norges Handelshøyskole til Aftenposten.

Københavns lufthavn er centrum for dansk luftfartspolitik og hovedstation for SAS. Norge har fået et stort flyselskab i Norwegian Air, og Sverige satser på Arlanda nord for Stockholm.


Læs mere om: SAS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078