23948sdkhjf

Syv gode råd: Sådan finder du medarbejdere på Facebook

Hvis man søger medarbejdere på Facebook, kan man med få midler øge sandsynligheden for, at den rette medarbejder dukker op
Det er oplagt at bruge de sociale medier, når man søger efter medarbejdere. Det mener Astrid Haug, der er digital rådgiver med sin egen virksomhed og forfatter til bogen ”Lederens GPS til sociale medier”.

- Jobopslagene kan bruges til at vise virksomheden frem, og det er et af de få steder, hvor det er helt ok at prale lidt. Så brug ikke kun jobopslag til at finde en ny medarbejder, men også til at fortælle om virksomhedens historie, værdier og resultater, siger Astrid Haug.

Her er syv gode råd fra eksperten i sociale medier:

1. Send de rette signaler til dine kommende medarbejdere. Sørg for at jeres hjemmeside tager sig indbydende ud, og at den er mobiloptimeret. Sørg også for at jeres Linkedin-side eller andre profiler på sociale medier er opdaterede. Google eventuel din virksomheden og se, hvad der dukker op.

2. Sørg for at virksomheden er visuelt indbydende. Det er en god ide at bruge billeder og eventuelt video til at give kommende medarbejdere et indtryk af virksomheden – både af produktet, arbejdspladsen, de kommende kolleger og kunderne.

3. Find ud af hvilke sociale medier dine kommende medarbejdere er aktive på. Spørg dine nuværende medarbejdere hvilke sociale medier, de bruger. Formentlig er det Facebook, men det kan også være Instagram eller LinkedIn.

4. Aktiver dine medarbejdere. Få dine nuværende medarbejdere til at dele jobopslaget. Brug i det hele taget dine medarbejdere som ambassadører for virksomheden i det omfang, de har lyst til at bidrage.

5. Hvor kan kommende medarbejdere finde viden og få svar på spørgsmål? Sørg for at det er let for ansøgere at finde svar på spørgsmål om virksomheden. Det kan for eksempel være på jeres Facebook-side eller på hjemmesiden.

6. Skil jer ud fra mængden. Overvej hvordan du skriver jobopslaget. En skæv ide vil gøre, at kommende ansøgere lægger mærke til opslaget – for eksempel ved at bruge video eller infografikker. Der skal ganske lidt til at gøre det anderledes end konkurrenterne.

7. Brug muligheden for at annoncere på de sociale medier. Der findes en række Facebook-grupper, som er målrettet lastbilchauffører. Men du kan også overveje at kaste få hundrede kroner efter dit jobopslag. Du kan målrette dit opslag, så det bliver vist for folk med særlige interesser eller uddannelser. Du kan også rette det mod dem, der bor i en bestemt del af landet.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109