23948sdkhjf

Styrelse slår fast: Der er mangel på chauffører

Chauffører er i top ti over faggrupper, der er mangel på, viser ny undersøgelse

Det er sværest at tiltrække tømrere, programmører, kokke og murere. Men lige efter kommer chauffører. I løbet af efteråret har transportvirksomheder næsten 400 gange søgt forgæves efter chauffører, skriver STAR i en analyse, der bygger på svar fra over 14.000 virksomheder inden for et stort antal brancher.

- Tallene understøtter det, vi allerede ved. Virksomhederne har svært ved at finde medarbejdere, siger ATL’s direktør Lars William Wesch.

Ifølge ATL’s medlemsundersøgelse fra november i år har 61 pct. af virksomhederne haft behov for at ansætte nye medarbejdere i 2016. 29 pct. af disse virksomheder har søgt forgæves en eller flere gange.

- Begge undersøgelser dokumenter, at der er mangel på chauffører.  Vi skal derfor blive bedre til at få de unge ind i faget og til at fastholde de ældre medarbejdere. Ellers kan branchen få store problemer i fremtiden, siger Lars William Wesch.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094