23948sdkhjf

Hjælp til vognmandens daglige tjek

Ny app effektiviserer og forenkler virksomhedernes tunge, administrative arbejde.

Hvad end der er tale om lager-, transport-, produktions- eller byggevirksomheder, skal der dagligt foretages servicetjek. Disse tjek fylder ikke kun i den daglige drift, men skaber også komplekse arbejdsgange for både ledere og medarbejdere.

En ny app - QR-check - understøtter og dokumenterer disse tunge og komplekse arbejdsgange i virksomhederne. Det kan være arbejdsgange, hvor der dagligt, ugentligt eller månedligt skal laves de samme servicetjek af maskiner, lastbiler, lager, byggepladser og meget mere.

Stort potentiale

QR-check systematiserer og samler disse arbejdsopgaver i en app, hvorfor industrien er meget positiv i forhold til dens betydning for branchen.

 - Vi ser et stort potentiale i den nye app fra TUR Forlag – og ikke kun til transportbranchen, siger Bent Bejstrup, der er chefkonsulent i ATL og DI.

Tjekliste laves i app'en

I praksis vil den medarbejder, der har ansvaret for at udstede og modtage tjeklister, fremover kunne lave en tjekliste direkte i appen, printe en QR-kode ud af tjeklisten og hænge den op i nærheden af det, der skal tjekkes.

Medarbejderen, der skal foretage tjekket, scanner QR-koden med sin telefon. Tjeklisten kommer frem, og medarbejderen kan foretage tjekket.

Når tjekket er foretaget, sendes der automatisk en besked til en mailboks defineret af udstederen af tjeklisten.

- Det er nemt både for udstederen af tjeklisten og for medarbejderen, der skal foretage tjekket, siger Bent Bejstrup.

- Hvis medarbejderen skal foretage periodiske tjek, kan appen sættes op til at give medarbejderen en notifikation, når tjekket skal foretages. Let og enkelt.

QR-check er udviklet af TUR Forlag, som er en del af Transporterhvervets Uddannelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.408