23948sdkhjf

Stort transportfirma taget for snyd

I december blev en af Motortransports underleverandører taget for manipulation med tachografen i Sverige

Det store og anerkendte svenske transportfirma, Motortransport, som kører autotransporter også i Danmark, er havnet i en penibel sag. En af firmaets underleverandører blev i december taget for snyd med fartskriveren af en politikontrol i Sundsval.

Ifølge Svensk Åkeritidning var køre/hviletiderne blevet manipuleret med en fjernstyret sort boks.

- Det, der gjorde politiet mistænksom under kontrollen, var, at fartskriverdataene så meget usandsynlige ud, forklarer bilinspektør Johan Nilsson til Svensk Åkeritidning.

- Bilen skulle for eksempel have kørt fra 0 til 50 km/t på 2 sekunder. Det er ikke holdbart. Politiet måtte tilbageholde chaufføren, beslaglægge bilen og bruge meget tid på at undersøge bilen, før de fandt årsagen til fartskriverens underlige data.

Ifølge Johan Nilsson bliver det mere og mere almindeligt, at chauffører og vognmænd installerer avanceret udstyr for at manipulere med køre/hviletiderne og hastigheden.

- Det er ikke altid let at spore det ulovlige udstyr. Det er monteret med originale kabler og ligner almindeligt udstyr. Så man skal virkelig være på mærkerne, siger bilinspektøren.

- I dette tilfælde blev chaufføren tilbageholdt i nogle timer, men han nægtede jo alt. Han kendte intet til udstyret. Og det behøæver da heller ikke være ham, der installerede det. Det kunne også være vognmanden, indrømmer Johann Nilsson.

- Hidtil har vi set sorte bokse blandt de udenlandske vognmænd og chauffører, men nu ser vi det også blandt de svensk. I december idømte retten i Umeå et andet transportfirma en bod på 100.000 svenske kroner for at have foretaget et lignende indgreb i en lastbil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11