23948sdkhjf

Hørkram vil have sunde chauffører

Sundhedstjek og nye vaner er kommet i fokus blandt en særligt sundhedsmæssigt udsat gruppe af medarbejdere: Nemlig lastbilchaufførerne

Chauffører er ikke just kendt for at sætte sundhed i højsædet, men hos Hørkram danner virksomhed og medarbejdere nu fælles front for et bedre helbred i førerhusene. Det skriver stiften.dk.

Direktør hos Hørkram John Astrup bød Jacob Gjettermann fra Firmasundhed Danmark i Aarhus med på en chaufførtur, fordi chauffører generelt er hårdt ramt på sundhedskontoen. 3F har tidligere peget på netop chaufførerne som Danmarks mest usunde faggruppe.

Som 'modydelse' tilbød Jacob Gjettermann 10 gratis sundhedstjek til Hørkram-chaufførerne, og efterspørgslen var så stor, at der måtte lodtrækning til at afgøre, hvem der skulle igennem konditest, have målt kolesterol, blodsukker, blodtryk, fedtprocent, højde, vægt og talje samt en spørgeskema-undersøgelse om trivsel, stress og livsstil.

Derfor bliver sundhedstjekket nu et tilbud for samtlige 58 chauffører, som dog selv skal betale en mindre del af udgiften.

- Vi vil gerne lave gode tiltag for vores medarbejdere, som vi gerne vil beholde i mange år frem, men egenbetalingen er med til at øge motivationen hos den enkelte. På den måde bliver sundhedstjekket et aktivt valg, siger John Astrup til stiften.dk.

Kilde: stiften.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.311