23948sdkhjf

Leman brøler videre

Leman er i vækst og trives i bedste velgående - ledelsen forventer, at virksomheden kommer ud med pæne regnskabstal for 2016.

På relativ kort tid, fra Thomas Krøyers overtog topposten i firmaet i 2014 og til i dag, er der sket meget hos Leman. Fra 2014 til 2015 tog forretningen et kæmpe skridt fremad indtjeningsmæssigt.

Ikke mindst har Leman fortsat strategien med at vækste organisk og suppleret forretningen med blandt andet et par mindre opkøb i England og åbning af nye kontorer i USA og Finland.

- Vi er ganske tilfreds med vores forretning og indtjening. Vi forventer, at vi er gået pænt fremad i 2016, og vi vil forsat tilstræbe at skabe en profitabel vækst ved at være det naturlige alternativ til de multinationale logistikvirksomheder, fortalte Thomas Krøyer.

Den profitable vækst skal og vil fortsætte
Ledelsen har netop lagt sidste hånd på en vækstplan. Fremadrettet forventer Thomas Krøyer, at virksomheden vil fortsætte med at købe mere op blandt andet i Sverige og USA for at komplementere forretningen på bedste vis.

- I vores aggressive vækstplan vil vi fortsat have blikket rettet mod de muligheder, der er for at finde de fornuftige opkøb, så vi ved at være ”Best In Class” kan komplimentere vores forretning på bedste vis, blandt andet inden for pharma, siger Thomas Krøyer og tilføjer, at Leman står over for at ansætte flere medarbejdere i både Danmark og udlandet for at støtte op omkring vækststrategien.

Hovedkontoret i Greve er opført af Leman i 2007 og er indrettet til Lemans administration, varemodtagelse og speditionslager. Her er 130 medarbejdere i dag beskæftiget, og flere af de ansatte har været beskæftiget hos Leman i 20-30 år med transport af alt slags gods lige fra massagebrikse til vindmøller, hovedpinepiller og tilsætningsstoffer til fødevareindustrien. I hele Danmark har Leman ansat i alt 336 medarbejdere.

På globalt plan har Leman 700 ansatte. I dag har virksomheden også selskab i England, Finland, Norge, Sverige og USA, for at være tættere på kunderne i udlandet. Derudover har man samarbejdspartnere i over 100 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109