23948sdkhjf

Fjord Line har fået ny fragdirektør ombord

Claus Riis, Fjord Lines nye fragtdirektør, vil arbejde sammen med de store spillere på markedet

På den første arbejdsdag i det nye år tog Claus Riis fat på nye opgaver som Fjord Lines nye fragtdirektør.

Claus Riis er uddannet inden for transport og logistik. Han har 28 års erfaring inden for området, og de sidste 15 år har han arbejdet som fragtchef for Stena Line i Danmark, Norge og Sverige.

Hans nye arbejdsplads hos Fjord Line bliver på kontoret i Hirtshals, hvor han blandt andet skal arbejde på at optimere udnyttelsen af bildæk på rederiets færger.

Det foretrukne færgerederi i Norden
Claus Riis fremhæver, at kontakt med gamle og nye kunder i fragt- og logistikmarkedet er særlig vigtigt. Han ser frem til at skaffe sig et overblik over, hvordan fragtorganisationen i Fjord Line fungerer og på den måde sørge for, at arbejdsprocesser, systemer og procedurer fungerer optimalt.

- Fragtkunder, speditører og chauffører, som sejler med Fjord Line, skal opleve rederiet som service-minded, moderne og innovativt. Fjord Line er allerede kendt for sin fantastiske service, og den trend skal jeg sørge for at fortsætte i fremtiden, fortæller han.

Claus Riis lægger heller ikke skjul på firmaets langsigtede mål om at blive det foretrukne færgerederi i Norden. Vejen dertil er at arbejde sammen med de store spillere på markedet, hvis man spørger den nye fragtdirektør.

- Jeg kender fragt- og logistikmarkedet i Europa. For at vi kan blive det foretrukne færgerederi, skal vi møde og samarbejde tæt med de store transportfirmaer.

Den rigtige mand i førersædet
Koncernchefen i Fjord Line er yderst tilfreds med nyansættelsen og siger:

- Fragtområdet har altid været vigtigt i Fjord Line, og det er en yderst vigtig del af vækststrategien for fremtiden. Nu øger vi satsningen yderligere, og med Claus Riis i førersædet er jeg helt tryg ved, at vi når vore mål på dette område.

Kilde: Fjord Line

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11