23948sdkhjf

DSV køber 3.000 trailere

Tysk trailer-gigant løb med kæmpe-ordren

I mandags fik den danske transportkoncern DSV de første af 3.000 trailere fra den tyske trailerproducent Schmitz Cargobull.

Trailerne skal sættes ind globalt i DSV’s transportnetværk. Der er tale om gardintrailere i versionerne Universal og Mega, som kan tåle at blive løftet og sat ombord på togvogne.

De mange trailere vil løbende blive leveret i løbet af de kommende to år.

Det er ikke første gang, at DSV køber så mange trailere på én gang. Også I 2015 købte DSV 3.000 trailere hos Schmitz Cargobull – og det er den rammeaftale, som nu bliver indgået på ny.

DSV råder over 10.000 I Europa, og de skal løbende udskiftes – og det er de senere år sket med rammeaftalen med Schmitz Cargobull.

- Schmitz Cargobull er en pålidelig partner. Trailere har en fin kvalitet, firmaet er hurtig til at levere og så har de et effektivt service- og reservedelsnetværk, siger Søren Lund, der er ansvarlig for trailerflåden i DSV Road Europe.

Trailerne er efter ønske fra DSV udstyret med Westlake dæk og Ultra-Seal reparationsløsning.

- Ultra-Seal ere n forebyggende løsning, forklarer Søren Lund. Løsningen sørger for at dækket hele tiden holder det optimale dæktryk. På den måde sikrer vi, at dækket lever længere og er med til at reducere brændstofforbruget.

- For os hører punkteringer fortiden til.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14