23948sdkhjf

Tvis Vognmandsforretning investerer i mobil tårnkran

Enorm kran fra hollandske Spierings er med til at udvide repertoiret hos Tvis Vognmandsforretning

En mobil mastodont af en tårnkran fra den hollandske kranproducent Spierings Mobile Cranes er netop trillet ind på gårdspladsen ved Tvis Vognmandsforretning.

Spieringskranen er en kombination af en mobilkran og de stationære tårnkraner, man ser på byggepladser. På blot 30 minutter folder den sig ud fra noget, der ligner en lastbil, til en solidt plantet kran, der skyder 40 meter lodret op i luften og imponerende 60 meter vandret ud.

– Kombinationen af mobilitet, enorm styrke og stor rækkevidde er unik og noget, som mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen efterspørger. Spieringskranen er god på byggepladser med begrænset plads, og vi kan køre den ind i gader i storbyer og løfte byggematerialer over taget og om i gården. Ude på 60 meter kan den løfte 1700 kilo – det er rigtig meget, siger Preben Sørensen, direktør i Tvis Vognmandsforretning.

En komplet palette af kraner
Med tilføjelsen af Spieringskranen råder den vestjyske transport- og logistikvirksomhed nu over en komplet palette af kraner til de mange kunder i bygge- og anlægsbranchen. Størrelsen efter den store Spieringskran er firmaets mobilkraner, herefter kommer de mange lastbilkraner og sidst de ekstremt fleksible minikraner af mærket Jekko.

– Spieringskranen supplerer vort koncept om at tilbyde totalløsninger til vores kunder, perfekt, og vi har store forventninger til efterspørgslen – blandt andet fra virksomheder, der arbejder med facademontering, siger Preben Sørensen.

Spieringskranen har selv ballast med på bilen og kan køres og opstilles af én mand på højst 30 minutter. Tre medarbejdere i TVIS Vognmandsforretning har modtaget grundig undervisning hos producenten i Holland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094