23948sdkhjf

Trump laver rav i transport af farligt gods

Det kan betale sig at være opmærksom, hvis man transporterer farligt gods til og fra USA

Trump-administrationen i USA har udstedt et dekret, der betyder, at al ny lovgivning, udstedt af den tidligere regering, midlertidigt standses indtil den nye regering har kontrolleret og godkendt indholdet. Det har også betydning på transportområdet.

Afsendere og transportører af farligt gods til og fra USA skal være opmærksomme på, at der – i en ikke nærmere defineret periode – i visse situationer vil være tale om, at UN-numre og dermed klassifikationen i USA ikke nødvendigvis er identisk med hvad, der benyttes i resten af verden.

Danske Speditører har, som eksempel, fået oplyst, at biler og andet udstyr med en såkaldt indvendig forbrændingsmotor, er klassificeret som UN 3528 i henhold til ADR/IMDG og IATA, men i USA vil den skulle kaldes UN 3166. 

- Ud fra de oplysninger, vi har modtaget, vil vores bedste råd være, at danske afskibere, speditører og transportører der har at gøre med farligt gods til og fra USA på forhånd skal afklare med deres amerikanske samarbejdspartnere, hvordan den manglende overensstemmelse i klassifikationsgrundlaget skal håndteres, lyder opfordringen fra Danske Speditører.

Kilde: Danske Speditører

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125