Det indre marked spænder ben for sig selv
I Transport-Tidende d. 13. marts er administrerende direktør i ITD, Carina Christensen, på mærkerne for at kæmpe for det indre marked og de fælles regler for varernes frie bevægelighed. Men det er ikke hele fortællingen om det indre marked, der bliver fortalt.
Jeg må indrømme, at jeg bliver bekymret, når jeg bliver ved med at høre argumenter, der er baseret på troen på, at det indre marked skal redde sig selv - når nu problemet netop er indbygget i det indre marked.
Det er lidt ligesom Konen med Æggene – der er ingen grænser for, hvor godt det kunne være, men alligevel er der nogle nødvendige forhold, der skal være til stede for, at det bliver godt. For konen var det, at hendes æg ikke knustes, for det indre marked er det, at befolkningen føler sig trygge ved det indre marked, og at væksten fra markedet får værdi for alle. Og det er jo bare ikke tilfældet i dag.
Det indre marked er langt mere end den frie bevægelighed for varer – og personer for dens sags skyld. Det indre marked er f.eks. også det meget omtalte udstationeringsdirektiv, som forsøger at skabe en vis orden i forholdene på arbejdsmarkedet inden for det indre marked. De særregler, som Carina Christensen henviser til på transportområdet, er jo netop indført med henvisning til dette direktiv og er derfor som udgangspunkt en del af det indre marked.
Der er mange miljø- og forbrugerbeskyttelsesregler, som tillader nationale afvigelser. I vejtransport kender vi selv til nationale undtagelser for køre- og hviletid, vægt og dimensioner mv. Der findes også varer, som reelt ikke kan sælges frit i hele EU, men skal tilpasses de forskellige markeder, en advokat eller tandlæge kan ikke levere sine ydelser frit i alle lande, og også for mobile arbejdspladser/virksomheder som landtransport skal der være regler.
Derfor har EU brug for nytænkning. Når vi er i en situation, hvor man kan gå til et helt almindeligt arrangement om arbejdsmarked og sociale forhold i EU, og det første spørgsmål der stilles fra en borger, er, hvornår der bliver ordentlige forhold for østchauffører, så har vi – som repræsentanter for erhvervet - pligt til at agere på vegne af erhvervet.
En bevidstløs, selektiv og ukritisk fastholden af, at det indre marked er et slaraffenland, hvor alt er muligt og alt kan lade sig gøre så længe varerne bare cirkulerer frit, sikrer i alt fald, at det indre marked bliver et sikkert offer. Simpelthen fordi tilliden til det indre marked skrider. Derfor skal vi skabe et fremtidigt indre marked, der netop er i stand til at tackle de forhold, som gør borgere og politikere nervøse, og som fører til nationale særregler. Det indre marked skal være mere end fokus på varer og vareeksport. Det skal være noget, som alle borgere ser som en reel fordel. Ellers falder det.
Jeg er fast overbevist om, at fremtiden for et nordisk transport- og logistikerhverv ligger i at fortsætte vores høje niveau af udvikling, innovation, kvalitet, tilpasning og pålidelighed. Men det kræver fair konkurrence og lige vilkår – ellers tabes et erhverv og vi taber også det indre marked, med alt hvad det indebærer.
Artiklen er en del af temaet Debat.
