23948sdkhjf

Sigtelser for ulovlig cabotage halveret

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af sigtelser for ulovlig cabotagekørsel er faldet støt de sidste fire år efter et øget kontroltryk

Antallet af sigtelser, hvor udenlandske lastbiler kører ulovligt på danske landeveje, er halveret de seneste fire år.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Avisen.dk har fået indsigt i.

FAKTA

Antal sigtelser for overtrædelse af regler om cabotagekørsel

2010: 45

2011: 91

2012: 370

2013: 209

2014: 177

2015: 176

2016 :166

I 2012 var der 370 sigtelser for brud på reglerne om cabotagekørsel. Det faldt til 166 sidste år.

Når en udenlandsk lastbil kommer til Danmark med varer, må den køre tre ture i Danmark i løbet af syv dage. Herefter så skal den køre ud af landet igen. Det kaldes carbotagekørsel. Overskrider man reglerne, er det ulovligt.

Siden 1. januar 2012 har politikerne afsat 10 til 15 millioner ekstra om året til målrettet kontrol af ulovligheder på landevejen, herunder brud på reglerne om cabotagekørsel og køre-hviletid.

Rigspolitiets mål om antallet af kontrollerede lastbiler steg fra 1.500 i 2012 til 5.000 i 2015, og der er en forventning om samme antal kontrollerede køretøjer nu i 2017.

Øget kontrol og højere bøder virker, mener man i transportbranchen.

- Der er ingen tvivl om, at kontrol-trykket og risikoen for at blive kontrolleret har betydet et fald i antallet af sigtelser, og den indsats støtter vi, siger Michael Svane, direktør i DI Transport.

Også Erik Østergaard, administrerende direktør i de små vognmænds brancheorganisation DTL, konstaterer, at kontrollen fortsat virker.

- Der er færre overtrædelser af cabotagereglerne med et stigende kontrol-tryk, og det ser ud til, at ekstra-bevillingerne har haft en effekt. Flere kontroller får folk til køre bedre og overholde reglerne, siger han.

Men tallene viser ifølge ham slet ikke det egentlige problem på landevejene.

For selvom de øgede kontroller og et lavere antal sigtelser umiddelbart synes positiv, kan baggrunden være et problem.

- De 200 sager er formentlig ikke dem, der er problemet for det danske transporterhverv. Det store problem er derimod den systematiske udnyttelse af regler for international kørsel, som politiet umuligt kan kontrollere, siger Erik Østergaard.

Han bakkes op af Jørgen Aarestrup, næstformand i 3F's transportgruppe.

- At kontrol virker, er der ikke nogen tvivl om. Men de her nye tal bekræfter bare, at dem, der vil snyde, er blevet meget dygtigere til at omgå reglerne og sætte cabotage i system, siger han.

Kilde: avisen.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203