23948sdkhjf

Her er finalisterne til Årets Transportvirksomhed

Det bliver Brædstrup Vognmandsforretning, Thisted Kloakservice, og Vognmand Anders Larsen fra Hedehusene, der skal dyste om, hvem der tager titlen som Årets Transportvirksomhed 2017.

Det blev afsløret på DTLs stand på Transport 2017.

Forinden fortalte sidste års vinder af Årets Transportvirksomhed, Engsig Transport fra Sunds, om deres oplevelser i forbindelse med kåringen som Årets Transportvirksomhed.

DTLs formand, Martin Danielsen, takkede for de mange indstillinger til dette års konkurrence, som sætter fokus på selvkørende vognmænd, der har gjort en særlig indsats inden for kommunikation, sociale medier eller it-teknologi i den daglige drift.

DTL-formanden afslørede, at der i år har været et stærkt felt af kvalificerede kandidater, og at der har været meget tæt løb i afstemningen i dommerkomitéen indtil det sidste.

Nu venter så en afstemningsproces i to runder, inden den endelige vinder kåres:

  • En online-afstemning via Facebook, som netop er åbnet
  • En sms-afstemning, som åbner d. 19. maj

Vinderen af Årets Transportvirksomhed kåres i forbindelse med DTLs generalforsamling i Aarhus d. 20. maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094