23948sdkhjf

To containere i én trailer

Broshuis blev Årets Opbygning 2017 med 2-CONnect-traileren, der tog et år at blive godkendt af Færdselsstyrelsen

Ikke et øje var tørt, da Preben Jensen-Holm på Transportfesten lørdag aften i Herning i sidste uge, blev kaldt op på podiet for at modtage prisen Årets Opbygning.

Hans stillede op med Broshuis’ 2-CONnect system, der på transportmessen blev kåret til vinder foran de to øvrige finalister: KH OneStops opbygning med hybridlastbil og CO2-køleanlæg og Vandborgs helt specielle ladopbygning med praktiske rum og værkjtøjskasser samt tyverisikring.

I alt deltog knap 40 opbygninger i konkurrencen, som en jury i løbet af den første messedag fik kortet ned til tre opbygninger. Sideløbende med dommerne var det også op til de besøgende på messen at vurdere opbygningerne. 
 
Godkendelse tog et  år
Det har taget over et år for de danske myndigheat godkende 2CONnect-systemet, som er udviklet af den hollandske trailerproducent Broshuis.

Systemet består af en sættevogn, der kan skilles ad, så det bliver to selvstændige containerchassiser. 

Chassiset består af et 2-akslet og et 3-akslet containerchassis, der sammenkoblet kan køre som én trailer.

Det kan de gøre inden for en totallængde på 16,5 meter - med en samlet totalvægt som vogntog på 56 ton.

Det unikke ved opfindelsen er, at hvert chassis kan bære en 20 fods container. Således kan der køres med to 20 fod containere eller en 40 fods container på én gang.

Kendt i Holland og Tyskland
Selv om konstruktionen har kørt i Holland og Tyskland i flere år, er det helt nyt på det danske marked, og Preben Jensen-Holm fra Broshuis Danmark fortæller, at der siden godkendelsen sidste år er kommet fire af slagsen ud at køre i Danmark.

- Jeg håber naturligvis, at der kommer flere interesserede til. Derfor har jeg taget den med på transportmessen, siger han.

- Den store fleksibilitet opnår kunderne, når de kan sætte den bagerste trailer af hos en kunde eller ved en ramme og derefter køre videre med den anden trailer til næste destination.

Begge trailere er monteret og opbygget som almindelige standard containerchassiser. Dog har den forreste også en tilkobling til brug ved sammenkobling med den bagerste trailer.

Den har også en slæde, som kan bruges, hvis den forreste container for eksempel skal have sin plumpe kontrolleret ved udkørsel fra containerterminalen. Så kan chassiset trækkes ud uden helt at blive afkoblet.

Fleksibilitet
- Med denne løsning får vognmænd og speditører en meget større fleksibilitet i den daglige kørsel, siger Preben Jensen-Holm

- De vil også spare diesel og reducere deres CO2-udslip, når det 2- og 3-akslede trailerchassis udnytter muligheden for 56 ton totalvægt.

Artiklen er en del af temaet Transport 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25