23948sdkhjf

Hvorfor er den grønne omstilling af vejtransporten så vanskelig?

Hvorfor kan vi ikke bare erstatte den fossile energi i transporten med vedvarende energikilder? Vi har jo masser af vindmøllestrøm, og elbilerne kører allerede på vejene. Samtidig er biogas en mulig erstatning for diesel i den tunge transport.

Når den grønne omstilling af transporten ikke sker af sig selv og hurtigere, end den gør, skyldes det for det første, at de nye teknologier endnu ikke lever op til de krav, som brugerne stiller ift. pris og komfort. For det andet skyldes det, at de tekniske løsninger og infrastrukturen, som skal understøtte de nye teknologier, mangler den fleksibilitet og effektivitet, som det nuværende system leverer. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det løsninger, som er mindst på niveau, med dem vi har i dag.

Det, der først og fremmest gør svært at få den vedvarende energi over i transporten, er, at biler flytter rundt på energien, mens den bruges. Her har benzin og diesel den fordel, at energitætheden i forhold til både volumen og vægt er meget stor. Det betyder for eksempel, at 0,75 kg benzin kan drive en bil mere end 20 km, mens det for en elbil er nødvendigt med et batteri på ca. 20 kg at tilbagelægge samme afstand.

Samtidig forudsætter energien til vejtransporten en ekstrem effektiv og fleksibel infrastruktur. For at forsyne de i alt 2,4 mio. benzin- og dieselbiler på de danske veje er der dagligt behov for 230.000 tankninger fordelt over hele landet. Det svarer til tre tankninger i sekundet, døgnet rundt, 365 dage om året.

En grøn omstilling af transporten kræver altså alternativer, som både er bedre for CO2-regnskabet end de teknologier, vi har i dag, og ligeså effektivt opfylder brugernes behov. Et af de hidtil bedste svar på den udfordring er de biobrændstoffer, som siden 2010 er iblandet al benzin og diesel, og dermed årligt har sparet klimaet for 800.000 ton CO2.

Teknologiudvikling og stadig skrappere miljø- og klimakrav betyder, at vi i fremtiden vil vi se en mere differentieret transportsektor, hvor energiformer som el, biogas, brint og biobrændstoffer vil bidrage til at opfylde forskellige behov i sund konkurrence med hinanden.

Som leverandører af energi til transporten afprøver vores medlemmer – benzinselskaberne – alle disse nye teknologier for at høste de erfaringer, som er nødvendige for at bringe udviklingen videre. Det er deres opgave at sikre, at bilisterne får let og sikker adgang til energi på fremtidens tankstationer, uanset hvilken form den kommer i. Udgangspunktet for denne opgave er nemlig, at de grønne visioner først bliver til grønne løsninger, når de virker gnidningsfrit og effektivt for brugerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222