23948sdkhjf

Boije begyndte som chauffør

Efter næsten 20 år som chauffør og vognmand, skiftede Boije Ovebrink lastbilen ud med en truckracer.

Boije Ovebrink begyndte at køre lastbil for en vognmand midt i 1970’erne. Han kørte i en Scania LBS - også kaldet "bulldog." Efter militærtjenesten købte han en lastbil fra et dødsbo og blev selv vognmand.

- Min morbror var vognmand. Han sagde til mig, at jeg lige så godt kunne købe min egen bil som at køre for andre. Så det gjorde jeg. Det var en Scania LS76 med kran og en 2-akslet påhængsvogn. Efter nogle år skiftede jeg bil og købte en Volvo F88.

Boije kørte race i sin fritid, men i 1993 bestemte han sig for at tage chancen og køre race på fuld tid. Der var lavkonjunktur og konkurrencen var hård. Han syntes, det var bedst at sælge de fire biler, han rådede over. Han kunne også få 100.000 kroner i afgangsvederlag for at lukke sin forretning. Desuden havde han fået sølvmedalje ved et EM-race i 1993. Det gav blod på tanden.

I 1994 oprettede FIA en ny klasse inden for racetrucks. Den stillede Boije op i med en Volvo - og han vandt!

- Ja, eg blev europamester 1994, siger Boije med et smil; men siden er det gået ned ad bakke. Jeg fik sølv i 1995, bronze i 1996 og blev nr. 4 i 1997.

Det var den samme bil jeg kørte i. Jeg behøvede en ny, hvis jeg skulle vinde igen.

Kørte for MAN Danmark
En opringning fra den danske MAN-direktør Lasse Fredskov og daværende salgschef Christian Barsøe fik Boije til at skifte over til "fjenden."

MAN skulle starte op i Sverige og mente, at det ville være god reklame, hvis de fik Ovebrink til at køre en MAN i truckrace.

Frem til 2001 kørte han MANs orange supertruck. Rent sportsligt var det ikke den store succes. Det var en fem år gammel MAN, så det blev ikke til topplaceringer: men han var populær.

MAN’s tekniske chef Stefan Holzmann sagde til ham: Det kan godt være, at du ikke vinder på banen; men du er en vinder uden for banen.

- I 2001 sagde jeg stop. Det er ikke sjovt at slutte på en 10. pladsen hele tiden, fortæller Boije Ovebrink, som ikke fik lang tid til at lede efter et nyt job, da MAN tilbød ham stillingen som vicedirektør for det svenske selskab. Det betød, at han skulle flytte fra hjembyen Motala til Stockholm; men her sagde familien nej. De ville simpelt hen ikke flytte.

- Jeg havde fået jobbet; men jeg blev nødt til at sige nej tak, fortæller Boije - dog uden fortrydelse i stemmen, for så ringede Volvo. Og det mærke har han været trofast for lige siden.

Transportmagasinet: Kan man leve af at køre truckrace?

- Ja, hvis man har gode sponsorer. Jeg havde en kontrakt med olieselskabet Preem.

- De gjorde mig også til sælger. Jeg solgte diesel, og jeg solgte faktisk godt.

- Jeg tjente faktisk mere, end jeg kunne tjene som vognmand.

- Jeg har arbejdet meget. Jeg har været meget ude. Jeg tog familien med, så meget jeg kunne. Man får et navn, og jeg syntes, at jeg lykkedes ganske godt; men jeg stoppede i 2001.

- Det slider på kroppen at køre truckrace. Det tærer også på kroppen at køre testkørsler for Volvo, men det er ikke lige så slemt. Det er klart. Jeg bliver ældre, så jeg skal også tænke mig om. Jeg har tre børn og otte børnebørn. Dem skal jeg også være sammen med.

- Jeg har ikke haft så meget tid med børnene, men de har med og boede i campingvogn. Selv om jeg kørte race, har de været med - ligesom min kone var med i det omfang, hun kunne. Hun har jo haft sit eget job indtil for et par år siden, da hun begyndte at hjælpe mig i firmaet.

Kører fornuftigt
Transportmagasinet: Hvordan er du som privatperson. Er du også en vinder-type hjemme?

- På jobbet handler det om at vinde. Det duer ikke at være nr. 2; men jeg har sagtens kunnet lege med mine børn uden at skulle vinde, siger Boije Ovebrink.

- Jeg slapper også af i trafikken. Jeg er lovlydig og kører fornuftigt. Det er ikke alle, som tror det. De har svært ved at tro, at en truckracer kan køre pænt; men det gør jeg faktisk.

- Det tager selvfølgelig tid at ændre sine vaner. Det er først nu, at jeg er begyndt at bruge fartholderen. Jeg er ikke vokset op med det. Jeg synes ikke, at jeg behøver den; men jeg kan godt se det fornuftige at bruge den. Man bruger faktisk mindre brændstof. Så jo - man kan godt lære en gammel hund nye tricks, slutter Boije Ovebrink.½

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094