23948sdkhjf

Volvo Truck Center tilpasser organisationen

For at sikre en god og ensartet service på tværs af de 7 danske filialer i Volvos eget forhandlernetværk Volvo Truck Center, er organisationen blevet tilpasset

For bedre at udnytte synergierne er Steffen Frommelt udnævnt til ansvarlig for servicemarkedet på tværs af de 7 filialer. Der oprettes desuden to stillinger som Truck Center chef i hhv. Volvo Truck Center Hillerød og Taastrup.

Samtidig vil der blive lagt endnu mere vægt på kort- og langtidsudlejning af Volvo- og Renault-lastvogne. Den styrkede afdeling vil høre under Dan Gregersen, der fortsat også er ansvarlig for salg af nye Volvo-lastbiler samt brugte Volvo- og Renault-lastbiler.

Ledergruppen i Volvo Truck Center består desuden af Claus Rieland, der fortsat er ansvarlig for salg af nye Renault-lastvogne og –varevogne samt Gitte Madelaire, der har ansvaret for salgssupport.

- Årsagen til denne organisationstilpasning er, at vi ønsker at skabe de bedste forudsætninger for, at vi som forretning kan fastholde en stærk kundebase, vores stærke driftsorganisation med fokus på god kundeservice, gode økonomiske resultater og vores høje kompetencer hos medarbejderne, udtaler Volvo Truck Center direktør Jacob Libach Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141