23948sdkhjf

Prime Cargo hjælper igen virksomheder med at smide tøjet

Det er nu tredje år i træk, at Prime Cargo støtter op om Røde Kors’ og TV 2’s samarbejde ”Smid Tøjet Danmark”

Mange danske arbejdspladser er i år gået aktivt ind i tøjindsamlingen Smid Tøjet Danmark, og Prime Cargo sørger endnu engang for gratis at fragte tøjet videre fra arbejdspladserne til Røde Kors’ tøjlagre. Den indsats gør det muligt for tusindvis af danskere at aflevere deres brugte tøj på jobbet og således støtte et godt formål.

Administrerende direktør for Prime Cargo, Jesper Bejstrup, siger:

- Det er blevet en tradition for Prime Cargo at fragte det tøj, som doneres af virksomheder i hele landet til Smid Tøjet Danmark, og der er stor opbakning fra vores medarbejdere. Selvom det lægger pres på vores ressourcer, er det er noget, de glæder sig til at være med i.

Tager socialt ansvar
Foruden det logistiske bidrag til Smid Tøjet Danmark deltager Prime Cargo også selv i kampagnen.

- Vi synes, Smid Tøjet Danmark er en sjov og anderledes måde at være med til at skabe værdi. Så det er egentlig blevet en årlig begivenhed for vores virksomhed, hvor vi prøver at lave lidt sjov, forklarer administrerende direktør Jesper Bejstrup.

Prime Cargo har været med som logistikpartner på Smid Tøjet Danmark fra kampagnens begyndelse i 2015, og Jesper Bejstrup er begejstret for at følge og være med i kampagnens udvikling år for år.

En fantastisk støtte
Prime Cargos gentagende bidrag til kampagnen er højt værdsat hos Røde Kors. Anders Ladekarl, generalsekretær hos Røde Kors, fortæller:

- Det er en helt fantastisk støtte, vi får fra Prime Cargo. Deres hjælp med det logistiske arbejde er væsentlig for, at virksomhederne kan deltage i Smid Tøjet Danmark. Derfor gør Prime Cargo en kæmpe forskel for kampagnen, og vi er utrolig taknemlige for deres store indsats.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094