23948sdkhjf

Lovændring redder lukningstruet vognmand i Arden

Partierne bag aftalen om planloven er enige om lempelser for transportvirksomheder i landzone

Partierne bag planlovsforliget er enige om at ændre lovforslaget, så vognmænd som Kristian Nørgaard i Arden kan fortsætte med at drive virksomhed i landzone.

- Jeg er meget positiv over for et ændringsforslag. Jeg synes, at vi godt kan give den mulighed for eksisterende virksomheder, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Transportmagasinet.

Partierne bag planlovsaftalen er de tre regeringspartier V, LA og K samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De skal præcisere to forhold, før det ændrede lovforslag vedtages: Det ene er det antal år, en transportvirksomhed skal været drevet på en nedlagt landbrugsejendom, før man vinder hævd på en lovliggørelse. Det andet er begrænsninger på størrelse og udvidelser.

Der vil gå et par dage med at finpudse ændringsforslaget.

- Vi håber, at det falder på plads inden for kort tid, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Domstolssag for sikkerheds skyld
Miljøklagenævnet har underkendt Mariagerfjord Kommunes lovliggørelse af Kristian Nørgaards vognmandsforretning "ATH Arden Aps", som skulle ophøre på hans nedlagte landbrugsejendom den 1. maj.

Den kan dog fortsætte endnu på grund af en indsigelse. Vognmanden vil anlægge sag mod Miljøklagenævnet i slutningen af maj - inden udløbet af ankefristen.

Fristen udløber kort før Folketinget ventes at vedtage den ny planlov.

Berigtigelse:

Vi skrev tidligere i overskriften, at ATH Arden er 'konkurstruet'. Det er nu erstattet med det mere dækkende 'lukningstruet'.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078